Annonce
Helsingør

Regeringen opfordrer: Helsingør Kommune skal smitteopspore

Det øgede ansvar giver en række af nye arbejdsopgaver til Helsingør Kommune. Foto: Mads Dalegaard
Ifølge en ny aftale forventes det, at Helsingør Kommune fremover selv sørger for at ringe smittede borgere op og guide dem i, hvordan de bedst muligt går i isolation.
Annonce

HELSINGØR: Smitten skal brydes målrettet og effektivt, og til det har regeringen brug for kommunernes hjælp. Derfor opforderer et ny aftale til, at Helsingør Kommune tager et større ansvar i forhold til at opspore den lokale smitte.

Det oplyser Kommunernes Landsforening, der har indgået en aftale med regeringen.

Annonce

Isolation

Helsingør Kommunes øgede ansvar kommer blandt andet til at bestå i, at kommunen skal spille en større rolle i forhold til at oplyse lokale borgere om deres muligheder for isolation, såfremt smitten indtræffer.

Jacob Bundsgaard, der er formand for Kommunernes Landsforening, mener, at tiltaget er tiltrængt.

- Det er vigtigt, at vi bruger alle kræfter på at bremse smitten, og kommunerne er parat til at gå dybere ind i opgaven med at sikre effektiv smitteopsporing og isolation. Der er i forvejen et glimrende samarbejde mellem kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed om blandt andet den lokale udbrudshåndtering. Det er vi klar til at udbygge, meddeler han.

Annonce

Opkald og indkøb

Som noget nyt kan Helsingør Kommune fra på fredag få adgang til oplysninger om, hvilke lokale borgere der er smittede, og som derfor skal guides i, hvordan de håndterer smitten.

Hvis Helsingør Kommune tager imod arbejdsopgaverne, bliver det fremover deres opgave at ringe smittede borgere og nære kontakter op samt hjælpe med eventuelle indkøb, således at borgere kan isolere sig effektivt.

Kommunernes øgede ansvar blev allerede varslet ved regeringens seneste pressemøde, hvori alle nuværende restriktioner blev forlænget til den 7. februar.

Annonce

Personfølsomme oplysninger

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ser frem til det, han kalder for en »styrket lokal indsats«.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu kan ske en styrket lokal indsats, så vi får stoppet smitte så hurtigt og effektivt som muligt. Deling af helbredsoplysninger er vi generelt meget tilbageholdende med, men vi er i en ekstraordinær situation, og det er vigtigt, at kommunerne har de bedst mulige redskaber til at medvirke til epidemikontrollen – især i denne kritiske fase, meddeler han.

Hvordan, samarbejdet helt konkret skal foregå, aftales mellem Helsingør Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

TV-serie fik Linisha til at flytte til Helsingør: - Det er verdens bedste beslutning

Annonce