Annonce
Helsingør

Ny indsats for exit-koordinator: Mere fokus på de hashsælgende unge bander

Mens der i 2016 var stor bekymring over bandekriminalitet, så er det nu langt yngre hashsælgende bander, der er udfordringen. Foto Lars Johannessen.
Organiserede bander er blevet et meget mindre problem, end da Helsingør Kommune for fire år siden ansatte en exit-koordinator til at forebygge og bekæmpe bandernes kriminalitet. Nu er der enighed om, at indsatsen i stedet rettes mod yngre kriminelle.
Annonce

KRIMINALITET: Mandag kunne Helsingør Dagblad fortælle, at antallet af anmeldelser af hærværk, tyverier og vold i nattelivet er styrtdykket. Den udvikling kan nu også afspejles i Helsingør Kommunes indsats for at forebygge og bekæmpe banderelateret kriminalitet.

For fire år siden var problemet med kriminelle bander i kommunen så stort, at der blev etableret en exit-koordinator, der blandt andet skulle hjælpe med at få unge ud af bandemiljøet. Exit-koordinatoren kom med i budgettet, så der permanent er sat penge af til funktionen.

Når Børne- og uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune mødes på mandag, så er exit-koordinatoren også på dagsordenen. Der er bred enighed om, at exitkoordinatoren, der nu kaldes en specialindsatskoordinator, skal have et nyt fokus.

Derfor foreslås det, at koordinatoren flyttes fra Ungeenheden i Center for Job, Borgerservice og Teknologi til SSP, der hører under Center for Børn,Unge og Familier.


Der er generelt et billede af, at de dominerende og hashsælgende unge bliver yngre. Der ses bande/gruppelignende sammenhold med unge ned til under 18 år.

Center for Job, Borgerservice og Teknologi og Center for Børn, Unge og Familier,


Annonce

Bander er ikke synlige

Flytningen skyldes, at kriminalitetsbilledet har ændret sig siden koordinatoren blev ansat.  For de bander, der oprindelig var grunden til at stillingen blev oprettet, er ikke længere et stort problem.

- Bandeproblematikker er markant decimeret, og for nuværende er bandeaktiviteter ikke synlige i boligområder og på gaden, skriver Center for Job, Borgerservice og Teknologi og Center for Børn, Unge og Familier i en fælles indstilling til udvalget.

De findes stadig, men det er nu primært en isoleret politiopgave at arbejde med organiserede kriminelle, vurderer de to centre.

Bandekonflikterne der var meget synlige i Helsingør for fire år siden og nu et langt mindre problem. Ikke mindst fordi organisationen Loyal to Famila blev forbudt i 2019. Foto: Kim Westergaard

De to centre mener nemlig, at det vil give mere mening at bruge koordinatoren til indsatser og forebyggende arbejde over for de 13-25 årige og deres familier i samarbejde med de nuværende SSP.

- Der er generelt et billede af, at de dominerende og hashsælgende unge bliver yngre. Der ses bande/gruppelignende sammenhold med unge ned til under 18 år, fortæller de to centre.

Annonce

Indsats for familier

I det hidtidige arbejde i Ungeenheden har koordinatoren arbejdet på at få unge bandemedlemmer i job eller uddannelse, men det er ikke længere så relevant, når det nu er en væsentlig yngre gruppe kriminelle, der er problemet.

De to centre mener, at det giver god mening at flytte koordinatoren over til SSP, hvor man har det forebyggende arbejde som en kerneopgave, og samtidig arbejder med indsatser rettet mod hele familier.

De to centre foreslår, at man stadig arbejder tæt sammen, så opgaverne med indsatser over for kriminelle og kriminalitetstruede, der er på offentlig forsørgelse fortsætter. På samme måde vil man  løse opgaven med at få unge ud af kriminalitet i de exit-sager, der stadig vil forekomme.

Annonce

Starter næste år

Hvis Børne- og Uddannelsesudvalget godkender forslaget, så vil koordinatoren komme ind under SSP-arbejdet fra 1. januar.

De unge bander

Sådan beskrives den nuværende udfordring med unge bander:

  • Kommunens opgave er nu mere målrettet det opsøgende, forebyggende og kriminalpræventive arbejde, som er rettet mod en yngre og mindre kriminel målgruppe; nemlig de 13-25 årige og deres familier.
  • Der er generelt et billede af, at de dominerende og hashsælgende unge bliver yngre.
  • Der ses bande/gruppelignende sammenhold med unge ned til under 18 år.
  • Grupperne bliver oftere og hurtigere ekskluderet af det øvrige fællesskab grundet uhensigtsmæssig adfærd.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce