Annonce
Helsingør

Ny lokal radiokanal i coronatider

Arkivfoto. Foto: Arne Magnussen

En ny helsingoransk radio bliver søsat i en prøveperiode på tre uger, som et forsøg på at forbedre kommunikationen til og mellem Helsingør kommunes borgere i disse coronatider.

Annonce

Radio: Bag radioen står en gruppe borgere. Den bygger på frivillighed, åbenhed og samarbejde mellem lokale kreative kræfter, skriver Radio H i en pressemeddelse.

Radioen vil i forsøgsperioden være en del af Helsingør radios mangfoldighed, og sende under navnet radio H på FM-frekvens 92,8 på alle ledige tidspunkter af døgnet, samt som netradio 24/7 på nettet og i app.

Indholdet vil fokusere på lokale aktualitetsindslag fra erhvervslivet, kulturlivet, institutioner og borgere, der har noget seriøst på hjerte.

Ligeledes vil byrådspolitikerne og Helsingørs lokale folketingsmedlemmer blive inddraget.

Udover indslagene vil der blive sendt lokal musik for at støtte Helsingørs mange musikere og orkestre gennem coronakrisen.

Der vil desuden blive sendt en række forskellige programmer af almen interesse og til underholdning.

Gruppens ambition er at skabe en levende og dynamisk radio om, til og for livet i Helsingør Kommune i disse besværlige tider.

Alle, der har noget på hjerte, eller som ligger inde med lokale podcasts, programmer eller musik, kan kontakte radio H på tlf. 41616228, eller på e-mail info@radioh.dk. Nærmere oplysninger om programmer, sendetider og modtagelse, kan ses på radio H’s hjemmeside www.radioh.dk.

Om initiativet udtaler borgmester Benedikte Kiær til radio H:

- Jeg er meget glad for dette frivillige initiativ, der forhåbentlig kan bidrage til en endnu bedre interaktion mellem borgerne i kommunen.

red.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Sport

Bagom Bolden: Formentlig ikke set bedre

Annonce