Annonce
Helsingør

Ny nedrivning i spil: Politikere udsætter sag om stort boligbyggeri

Det er her ved Lundegade og Kronborgvej og ned mod Sct. Anna Gade, at der skal bygges boliger ifølge forslaget fra Vida A/S og Boligkontoret Danmark på vegne af Boligselskabet Nordkysten. Foto: Torben Sørensen
På den igen - udvalg vil have flere oplysninger om boligprojekt ved Helsingørs indre by.

HELSINGØR: Først var der voldsom politisk uenighed, fordi et byrådsflertal tillod nedrivning af et bevaringsværdigt hus på Lundegade 4. Nu er der blandt andet på grund af et bygherre-ønske om en nedrivning af en anden gammel ejendom opstået politisk uro om forslaget til et stort boligbyggeri, der delvist skal ligge på Lundegade 4-grunden.

- Vi har valgt at udsætte sagen. På mødet var der en masse snak om forskellige ting i forslaget, forklarer Christian Holm Donatzky, radikal politiker og formand for Helsingør Byråds udvalg for by, plan og miljø.

Værd at undersøge

Mandag aften holdt udvalget møde om blandt andet byggeforslaget til et areal langs Kronborgvej på strækningen mellem Lundegade og Sct. Anna Gade. Men politikere mente ikke, at de på nuværende tidspunkt kunne tage en beslutning.

Blandt andet vil udvalgsmedlemmerne have klarlagt, om bygherren kan undgå en nedrivning af en bygning på hjørnet af Kronborgvej og Sct. Anna Gade. Huset står på kommunens liste over bevaringsværdige ejendomme, men dog kun med en begrænset bevaringsværdi, hvor Lundegade 4-ejendommens værdi var højere.

- Vi støtter projektet, ingen tvivl om det. Og den ejendom, som bygherren ønsker nedrevet, har ikke en bevaringsværdi af betydning. Men hvis det viser sig, at man kan gøre det på en anden måde, så den kan bevares, så er det da værd at undersøge, siger Jens Bertram fra De Konservative.

Annonce

Skal gøre alt

Som nævnt tillod et flertal i byrådet sidste år, at Lundegade 4-bygningen blev revet ned på trods af, at huset var vurderet som bevaringsværdigt af kommunen. Det var De Konservative og Socialdemokratiet, der gav bulldozerne grønt lys.

- Vi skal gøre alt for at bevare de huse, der er meget bevaringsværdige. Her har vi en bygning, som har en så lav bevaringsværdi, at vi normalt overhovedet ikke skal diskutere en nedrivning politisk, siger Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet.

Entreprenørvirksomheden Vida A/S fra Helsingør ejer grunden langs Kronborgvej og står for byggeriet. Planen er at lave en parkeringskælder under de nye huse. Men indkørsel til kælderen vil kræve, at Sct. Anna Gade-bygningen rives ned.

- Nu får vi undersøgt om, der er alternative indkørselsmuligheder til en parkeringskælder. Bygningen er ikke bedømt som specielt bevaringsværdig, så der er forskellige hensyn at tage. Personligt tiltaler det mig dog, at en funktionel bygning bliver bevaret ud fra et bæredygtighedshensyn, siger radikale Christian Holm Donatzy.

Annonce

Hvad med højden?

Politikerne udsatte også sagen, fordi de var usikre på, om bygherren gik efter en maksimal højde på bygningerne på 3,5 eller 4 etager.

- Det er meget vigtigt at få belyst. En højde på 3,5 etage afspejler den højde, der ellers er området. Og det er jeg mest stemt for, siger den socialdemokratiske Claus Christoffersen.


Vi støtter projektet, ingen tvivl om det.

Jens Bertram, De Konservative


Vida A/S fra Helsingør har udarbejdet forslaget sammen med Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Nordkysten. De ønsker, at der opføres 32 boliger på arealet - 16 private boliger, 16 almene lejeboliger, i alt 2.600 kvadratmeter byggeri.

I forslaget fra tegnestuen Kant fremgår det, at byggeriet skal bestå af flere sammenhængende, men visuelt forskellige bygninger, som giver en uensartet facade mod Kronborgvej. Den løsning roste kommunens embedsmænd før mødet mandag - "det er positivt, at bebyggelsen nedbrydes til mindre enheder med sin egen særlige facadekarakter", var holdningen.

Her er bygningerne ud mod Kronborgvej, som Kant-tegnestuen forestiller sig dem.
Annonce

Nej til straffeaktion

Det forventes, at sagen igen rammer dagsordenen på næste møde i udvalget for by, plan og miljø.

Til den tid vil Holm Donatzky fra De Radikale foreslå, at den del af det nye byggeri, som får kvadratmeter på præcis Lundegade 4-arealet, ikke må være højere end den bygning, der er blevet revet ned - en etage - mens nybyggeri i stedet for Sct. Anna Gade-huset kun må være to etager som i dag.

Den tanke vil der dog ikke være flertal for. På forhånd har blandt andet De Konservative og Socialdemokratiet i Helsingør Dagblad kaldt forslaget for en straffeaktion.

- Men det har ikke noget med en straffeaktion at gøre. Det er bare en principiel holdning om, at det ikke skal kunne betale sig at rive bevaringsværdige bygninger ned. Og det vil da klart blive belønnet her, siger den radikale politiker.

Det er torsdag den 3. december, at udvalget holder møde igen.

Moderne arkitektur i historisk bydel

Det er Helsingør-entreprenørvirksomheden Vida A/S og Boligkontoret Danmark, som i fællesskab vil have opført boliger på arealet ud til Kronborgvej mellem Lundegade og Sct. Anna Gade. Henrik Sørensen er ejer af Vida A/S.

"Det her er et ærligt og redeligt forslag, hvor vi endelig kan få lavet en lukket karréafslutning mellem Lundegade og Sct. Anna Gade. Jeg håber, at der bliver taget godt imod vores forslag til kommunen, hvor vi spørger, om det er noget, de kunne tænke sig", har Henrik Sørensen sagt til Helsingør Dagblad.

Vida A/S og Boligkontoret Danmark vil bygge 32 boliger - fordelt i forskellige, men sammenhængende bygninger.

"Den løsning med mange facadeudtryk både i højde og drøjde er valgt for at bryde facaden op i mindre bidder, så den er mere i tråd med, hvad den spejler sig i på den anden side af gaden. Vi prøver at få noget moderne arkitektur passet ind i en historisk bydel", konstaterer Henrik Sørensen.

Det er denne bygning ud til Sct. Anna Gade, der måske skal rives ned. Den står på kommunens liste over bevaringsværdige bygninger, men med en begrænset bevaringsværdi. Foto: Lars Johannessen.
Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat

Unge-debat; “Nej men, hvor er du så’n rigtigt fra?”

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce