Annonce
Helsingør

Nye muligheder for coronatest i Helsingør: Flere tider og nye podepinde

Der er nu kommet en ny type test til podning i næsen - som ikke skal lige så langt op i næsen. Foto: Morten Stricker
Indtil torsdag var det i Helsingør kun muligt at få foretaget en PCR-test tre gange om ugen. Nu kan du booke en tid alle ugens dage. Samtidig kan du flere steder i byen få foretaget en kviktest i næsen - nu med nye podepinde.

HELSINGØR: Det er blevet lettere at blive testet for coronavirus i Helsingør.

- Fra i dag har PCR-testcentret ved perron 13 på Helsingør Station åbent hver dag - mod tidligere tre dage om ugen. Der skal fortsat bestilles tid til PCR-test (halspodning) på coronaprover.dk, stod der torsdag på Helsingør Kommunes facebookside.

Det har i den seneste tid kun været muligt at få foretaget en PCR-test på Region Hovedstadens faste teststed på tirsdage, torsdage og lørdage. Men nu udvides kapaciteten, så det er muligt at bestille tid til en test alle ugens dage.

Annonce

Ny kviktest

Ud over regionens faste teststed er det muligt at få foretaget en såkaldt kviktest - i næsen. Det foregår ved færgeterminalen ved havnen eller ved Vapnagaard. Hos Copenhagen Medical, der driver de to testcentre, bliver man podet med en ny type test, der ikke skal helt så langt op i næsen som den tidligere test.

- Det er individuelt, om man synes, at det er ubehageligt at få foretage podningen. Men vi kan konstatere, at der har været en modstand mod den lange test, siger pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard.


Det er individuelt, om man synes, at det er ubehageligt at få foretage podningen. Men vi kan konstatere, at der har været en modstand mod den lange test.

Pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard


- Den nye test med den korte podepind skal kun to til fire centimeter ind i næsen og herefter drejes rundt fire gange. I modsætning til den tidligere test, der skulle længere ind i næsen, skal denne så til gengæld ind i begge næsebor, siger Trine Baadsgaard.

Skilte, der viser den nye testmetode, hænger ved Copenhagen Medicals teststed ved færgeterminalen i Helsingør.  FOTO: Sidsel Brandt Hasberg

Det kræver ingen tidsbestilling at få foretaget en kviktest, og svaret får man på sin mobiltelefon efter cirka femten minutter. Hvis man vil undgå at stå i kø, så opfordrer Copenhagen Medical alle borgere i Helsingør til at lade sig teste i Laden ved Vapnagaard.

- Vi ved, der er mange, der søger teststedet nede ved færgerne - måske fordi vi også har haft det sted i længst tid. Men hvis borgerne fordelte sig lidt bedre, så ville alle få en bedre oplevelse, siger pressechefen fra Copenhagen Medical til Helsingør Dagblad.

Her kan du se, hvor du kan blive testet:

PCR-TEST ved perron 13 på Helsingør station

På det faste teststed ved perron 13 på Helsingør Station - Færgevej 9  - har Region Hovedstaden et fast teststed. Her kan du få foretaget en PCR-test i halsen.

Åbningstiderne er mandag, onsdag og fredag fra klokken 08.00 til 21.00 og tirsdag, torsdag og lørdag 15.30 til 21.00. Husk, at du skal bestille tid på coronaprover.dk, inden du møder op.

Hvis du vil have foretaget en PCR-test, men ikke kan finde en ledig tid i Helsingør, så er det også muligt at blive testet på det permanente teststed i Hillerød. På Milnersvej 35 er der åbent for test - med tidsbestilling - alle dage mellem 7.00 og 22.00.

LYNTEST ved Færgeterminalen

Hvis du er over 12 år gammel kan du ganske gratis få foretaget lyntest i Helsingør. Det foregår ved landgangsbroen på 1. sal. Der er åbent alle dage fra 5.45 til klokken 22.00 om aftenen.

Testen er en antigentest og foregår ved næsepodning, og du får svar efter 15 minutter.

Her kan du dukke op uden tidsbestilling.

LYNTEST i Laden ved Vapnagaard

I Helsingør er det også muligt - hvis du er over 12 år gammel - at blive testet ved Vapnagaard - mere præcist på adressen Hovmarken 8 i Helsingør.

Testen foregår ved næsepodning, og der er svar efter 15 minutter.  I Laden er der åbent alle dage mellem 08.00 og 20.00.

Det er ikke nødvendigt med tidsbestilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Annonce