Annonce
Helsingør

Nye tal: Nordsjælland får flere og flere corona-smittede

Der bliver vasket hænder som aldrig før i Nordsjælland i disse dage - også på Helsingør Gymnasium. Foto: Lars Johannessen

Nordsjælland ligger højt på listen over de hårdest ramte områder i Danmark.

Annonce

Helsingør: I disse dage oplever Nordsjælland og dermed givetvis også Helsingør en voldsom stigning i antallet af coronavirus-smittede. Det viser de tal, som Statens Serum Institut har opgjort i tordag eftermiddags præsentation af situationen - "COVID-19 i Danmark - Epidemiologisk overvågningsrapport".

120 borgere i Nordsjælland er nu registreret som smittede med coronavirus. Det drejer sig om de personer, som er blevet testet positive for Covid 19-sygdommen, der følger med coronavirussen - i rapporten kaldes det laboratorie-bekræftede patienter.

Annonce

Udvikling går stærkt

Det virkelige antal smittede antal nordsjællandske smittede er givetvis langt højere end 120. Myndighederne ønsker jo ikke længere at teste alle, som har symptomer, der peger i retning af Covid 19. Derfor vil mange være smittede og syge uden, at myndighederne har registreret det i optællingerne.

Af samme grund er det især udviklingen, som kan aflæses i tallene i overvågningsrapporten. Og alene fra onsdag til torsdag steg antallet af de laboratorie-bekræftede patienter i Nordsjælland markant.

Torsdag den 19. marts var der som omtalt 120 borgere i Nordsjælland, der var testet positive. Onsdag den 18. marts lå tallet på 108, så der er tale om en stigning på 12 personer.

12 er en dobbelt så stor stigning sammenlignet med de seks patienter, der var forskellen mellem onsdagens 108 og tirsdag den 17. marts. Tirsdag var der kun 102 nordsjællændere, der var testet positive for coronavirus.

Annonce

73 for en uge side

For en uge siden, altså torsdag den 12. marts, lå tallet på 73 laboratorie-bekræftede tilfælde af Covid 19 i Nordsjælland. Nu er der 120. I løbet af de kommende dage stiger antallet sandsynligvis stadig markant.

Statens Serum Institut kommer også med et bud på hvor mange af de bekræftede patienter, der bor i de forskellige kommuner. Vurderingen er som i de seneste dage, at i Helsingør er der mellem 13 og 24 bekræftede tilfælde - igen gælder det, at det reelle antal af smittede givetvis er langt højere.

I øvrigt er Nordsjælland et af de områder i Danmark, hvor der er flest bekræftede coronavirus-tilfælde beregnet per 100.000 indbyggere - knap 26. Kun Østjylland med Aarhus som omdrejningspunkt og København By og Københavns Omegn ligger højere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Sundhedsmyndigheder vil anbefale obligatorisk brug af mundbind i offentlig transport

Annonce