Annonce
Helsingør

Et af Helsingørs velkendte ansigter har skiftet job: - Jeg er stolt

John Erik Lagrelius har lært af gøre honør efter at han er tiltrådt på Kadetten på Kronborg.
Annonce

Et af Helsingørs velkendte ansigter har skiftet job.

Mange vil kende John Erik Lagrelius fra årene i Toldkammerets cafe, men fremover holder den 59-årige helsingoraner til i Kadetten på Kronborg, hvor han netop er tiltrådt en stilling som kommerciel teamleder med ansvar for den kommercielle forretning samt caféens og køkkenets drift og økonomi.

Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, som har til formål at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker med særlige behov.

Navnet Kadetten kommer fra huset som man holder til i, den gamle Sekondløjtnantskole, hvor kadetter i sin tid blev uddannet til officerer.

John Erik Lagrelius med tilnavnet ”Sorte” har en solid erfaring og ballast med sig i det nye job, noget som nu kommer Kadetten og kadetterne til gode.

- Jeg er stolt af at være blevet en del af Kadetten, som ud over at være Helsingør og Kronborgs mest spændende bæredygtige og økologiske spisested, jo også har en funktion af uddannelsessted for unge kadetter. Og jeg håber at kunne bidrage med mine 30 års erfaring fra restaurationsbranchen og et hjerte der i den grad banker for unge mennesker og bæredygtighed, siger den nyudnævnte kommercielle teamleder.

Modsat lignende tilbud til mennesker med særlige behov, er Kadetten hverken ejet privat eller af kommunen. Den socialøkonomiske virksomhed er ejet af en fond.

Det betyder, at man tjener penge på almindelige markedsvilkår men bruger alt overskud til at skabe arbejdspladser for mennesker med særlige behov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Er Gud fra Færøerne?

Annonce