Annonce
Espergærde

Og så fik Espergærde endelig en havn ... glimt af fiskerlejets historie

Jens Svendsen. Bådebygger Jens Svendsen blev antagelig udlært som bådebygger i Gilleleje, men sikkert er det i alt fald at han begyndte sin selvstændige karriere i Espergærde i 1853. Her begyndte han at bygge en ny type båd, der passede bedre til Øresundsfarvandet – og fik stor succes. I 1874 flyttede han til den nybyggede Snekkersten Havn og fortsatte sin virksomhed der.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Kjeld Damgaard er gået i de historiske gemmer og skriver her i seks dele om fiskerlejet Espergærdes historie cirka fra 1300-tallet til det 20. århundrede. Du kan læse fjerde del her.

ESPERGÆRDE: Kadrejere var betegnelsen for fiskere og andre, som lagde sig ud i Sundet med varer, som de så byttede eller solgte til forbipasserende skibe. Denne handel var vigtig – især i tider med dårligt fiskeri. Man kunne ved denne handel få sig en ekstra indkomst eller måske endda varer, som ellers ikke var til at få eller købe.

Men fiskerne i Espergærde var på ingen måde velhavende i midten af 1800-tallet. De var fæstere under Krogerup Gods – og ejede derfor kun deres bohave samt deres fiskeredskaber. Den genstand, der var mest værd for dem var uden tvivl båden, de brugte til fiskeri og kadrejeri.

Bådebygger Jens Svendsen

Bådene havde man indtil midten af 1800-tallet købt enten i Skaane eller i Norge. Bådene var faktisk ikke særlig velegnede til Øresundsfiskeriet. I 1853 flyttede en ung bådebygger imidlertid til Espergærde-egnen. Han slog sig ned i ”Kildehuset”, der ligger på Mørdrup Strandvang lidt syd for Espergærde. Manden hed Jens Svendsen og var tilsyneladende et naturtalent til at bygge både. De lokale fiskere opdagede hurtigt, at Svendsens både var hurtigere og lettere både som robåd og med sejl. Skaberen af Fiskerisamlingen på Flynderupgaard, arkitekt Per Christiansen har senere sammenlignet dem med vikingernes mirakuløst gode sødygtighed.

Et eksempel på, at man allerede dengang så på det med lignende øjne, kunne læses i avisen ”Fædrelandet” i 1872 i anledning af den Nordiske Industriudstilling i København. Skribenten skriver bl.a. ”Af de faa udstillede Baade skal jeg gjøre opmærksom paa den i Stadsgraven liggende, af Baadebygger Svendsen i Espergjærde udstillede lille Fiskerbaad, som er let og slank og, skjønt Brugsfartøj, endog sirlig i sin Bygning; man sammenligne den kun med det fra Fiedler udstillede tunge og klodsede Lystfartøj, der vel kan være brugeligt til en saakaldet Lystsejlads i Ny og Næ, men som ganske sikkert aldrig vilde blive antaget til Brug af noget Fiskerleje, netop fordi det mangler de to for en Fiskerbaad saa nødvendige Egenskaber, Lethed som Ro- og Sejlbaad.”

Jens Svendsen havde således god succes med sine leverancer til fiskerne i Espergærde – så stor succes at han blev ”headhuntet” til at starte et bådebyggeri på Snekkersten Havn, da denne havn blev indviet i 1874. I Espergærde måtte man derfor finde en ny bådebygger – og det skete allerede i slutningen af samme år, hvor bådebygger Julius Svendsen overtog matr. nr. 8 (Strandvejen 163). De to bådebyggere var – trods navnesammenfaldet – ikke i familie. Julius Svendsen havde sit bådebyggeri igennem flere årtier.

Julius Svendsen c 1880 u ramme. Den unge Julius Svendsen fotograferet omkring 1882, da han fik næringsbrev som skibs- og bådebygger i Espergærde. Han var gift med Marie f. Frederiksen.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

30 år med store forandringer

På ca. 30 år skete store forandringer i Espergærdes lille fiskerleje. I begyndelsen af 1870’erne afhændede Krogerup Gods deres ejendomme i Espergærde. Især i 1874 blev flere huse overtaget af de hidtidige fæstere. Overdragelsen skete på den måde, at fiskerne m.v. fik overdraget deres huse mod at Krogerup fik pant i husene til salgsværdien. Fiskerne skulle herefter forrente og afdrage købssummen til 4% p.a.

Det forhold, at fiskerne nu blev selvejere, var imidlertid med til, at de så anderledes på deres huse. Nu var der en idé i at lægge bræddegulve, indrette lofter, kalke og i det hele taget forbedre husene. Og måske var denne udvikling også med til at lægge grunden for den næste store udvikling i Espergærde. Med foden under eget bord, kunne de se en lysere fremtid for sig og sine børn.

Espergærde Havn, ca 1893. Espergærde Havn fotograferet omkring 1893 inden den blev udvidet. Huset længst til venstre er Julius Svendsens bådebyggeri. Foran det – skjult bag træer – skimtes Julius Svendsens bolig – nu Strandvejen 163. Dernæst ligger der to sammenbyggede huse. Huset til venstre er Strandvejen 161 og det lidt højere hus er nr 159 – i dag helt ombygget til restaurant. Endelig ses en ejendom med hvid kvist – huset er i dag sammenbygget med Strandborg, og kaldes Lille Strandborg.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Havnen bygges

Projektet var en ny havn, som længe havde stået på ønskelisten for fiskerlejets beboere. Man havde set hvorledes det fungerede i Humlebæk, som havde haft havn længe, og i Snekkersten, hvor havnen blev taget i brug i 1874. Og der var derfor stærke kræfter for at få havne i en lang række andre byer langs Øresundskysten, bl.a. i Espergærde. Der skulle imidlertid bruges mange penge og meget arbejdskraft for at få det til at lykkes. For at indsamle penge og få hjælp fra det offentlige, måtte byggeriet imidlertid sættes i system, og derfor etableredes 1. april 1880 et interessentskab kaldet ”Espergjerde Landingsbro”. Forinden havde indenrigsministeren godkendt et reglement, der bl.a. fastsatte brofogedens opgaver. Man talte altså i første omgang om etablering af en bro – i virkeligheden en udvidelse af den allerede eksisterende vase, som lå, hvor nu Søndre Mole ligger. Men det var planen, at broen skulle udvides til at blive en rigtig havn.

Men der var brug for hjælp, for at det skulle lykkedes. Heldigvis var der allerede da kommet en række nye mennesker til Espergærde: Landliggerne, der om sommeren befolkede flere fiskerhuse, forøgede omsætningen hos fiskerne, og som tilmed gav småjobs til fiskerne. Og så var der endda begyndt at komme ”rigtige” landliggere, d.v.s. folk, der købte eller byggede deres eget hus. Disse mennesker var selvsagt meget mere velhavende end fiskerne.

Annonce

Landliggerne hjælper til

At flytte på landet hver sommer var imidlertid en større operation. Der var jo ikke togforbindelse nærmere end Kvistgaard Station, så den vej er det trods alt nok de færreste, der har taget. Derimod sejlede DFDS med flere rutebåde på Øresund, så det var måden at rejse på for de fleste. Men man skal huske, at man nærmest pakkede hele huset ned og flyttede det på landet, incl. tjenestefolk. Så det var en større operation. Det var derfor ikke mærkeligt, at opholdet i Espergærde ofte varede flere måneder.

Det var imidlertid en fordel for fiskerne og deres havneprojekt. Landliggerne blev nemlig en naturlig del af livet i fiskerlejet og landliggerne fik hurtigt øjnene op for hvor vigtigt et sådant projekt var. Desuden håbede de naturligvis på, at en havn ville gøre samfærdslen med København nemmere og hurtigere. Så de støttede økonomisk fiskerne i deres forehavende.

Annonce

Skovfesten i 1880

Men det var stadig ikke nok. Der måtte en skovfest til – og hvad var mere egnet end den nærliggende Egebæksvang, som siden 1840’erne havde været anvendt til netop dette formål adskillige gange. Her blev der opstillet basar, dansetelt og teater. Desuden arrangeredes kapsejlads i Øresund mellem forskellige fiskerbåde. Festkomitéen bestod dels af fiskere fra Espergærde, men derudover af en lang række personer, som enten var fastboende eller landliggere i området. Fælles for disse var, at de tilhørte en anden gruppe, typisk folk med langt højere indkomster end fiskerne. Men deres navne var vigtige, for når de stod inde for festen, så kunne andre med pengepungen i orden godt deltage i festlighederne – og derved støtte sagen.

Den egentlige initiativtager til byggeriet af anlægsbroen – og den senere udvidelse til havn – var imidlertid bådebygger Julius Svendsen. Han var en slags entreprenør på byggeriet. Det var imidlertid ikke ham, der tegnede selve havnen, det fik man en vandbygningstekniker til – og det havde man råd til pga. den pæne indtægt man fik fra skovfesten. Derfor gik man allerede i 1881 i gang med at forlænge anløbsbroen, der nu blev til havnens Søndre Mole. Den Nordre Mole blev anlagt i årene derefter og fra 1883 benævnedes Anders Andersen ikke længere som brofoged, men som havnefoged.

Berlingske Tidende, 1880. Således samlede man penge ind til byggeriet af Espergærde Havn: man holdt en stor skovfest i Egebæksvang. Traditionen med skovfester begyndte helt tilbage i 1840’erne, da man fejrede stænderforsamlingerne ( en slags forløber for demokratiets indførelse). Siden indsamlede man penge via skovfester i stort antal – bl.a. til havnene i Espergærde og Snekkersten, til Egebæksvang Kirke, til Missionsforeningen i Skotterup, til sygekasser og meget andet. Denne annonce er fra sommeren 1880 og er fundet i Berlingske Tidende.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

En lille havn

Havnen blev i første omgang for lille til at tage færgetrafik i større omfang. Så det blev ikke helt den ventede hjælp for de rejsende på Øresundsruten. Der var nu også kommet holdeplads i Snekkersten på Nordbanen, så måske nogle af passagerne til den nordlige del af Espergærde og Skotterup anvendte denne transportmetode. Men der findes også eksempler på, at der blev kørt med hestevogn hele vejen fra København.

Men den lille havn gjorde det lettere at afsætte fisk i større stil til København. Det medførte at Espergærdefiskerne nu med fordel kunne anskaffe kvaser, dvs. små fragtbåde, der var udstyret med en ”dam” i midten, hvori de levende fisk kunne transporteres over længere afstande. På den måde kunne fisken sælges frisk på Gammel Strand i København, som jo mange år var det centrale fiskemarked i København. Der var dog stadig også afsætning til torvet i Helsingør samt ikke mindst til lokale landliggere og bønder, som købte af fiskerkonerne eller ældre fiskere, som gik rundt i omegnen.

Men vi skal helt hen til kort efter århundredeskiftet før der blev økonomisk mulighed for at udvide havnen. Det var i 1902, at arbejdet med at flytte den Nordre Mole til ”hen forbi doktorboligen”, påbegyndtes.

Annonce

Ønske om kirke

Turen til sognekirken i Tikøb var lang og besværlig. Fiskerne havde ikke heste, så turen måtte tages til fods, hvis man ønskede at deltage i en gudstjeneste eller f.eks. en barnedåb. Ved begravelser arrangeredes normalt vognkørsel, men ellers var der af og til gudstjenester i Missionshuset i Skotterup eller i Egebæksvang, hvor præsten fra Tikøb forrettede de kirkelige handlinger.

Det medførte, at der allerede i 1880’erne var ønsker om at få bygget en kirke på Sydkysten. I 1887 dannedes en komité med pastor Carlsen fra Tikøb som formand. Den skulle arbejde for et kirkebyggeri og blandt komiteens medlemmer var bl.a. skipper Jacob Aanonsen, der senere skulle komme til at indtage en central rolle i kirkens historie.

Placeringen af kirken blev hurtigt afklaret, idet Statskassen villigt overlod en del af Egebæksvang til formålet. Dermed var der skabt mulighed for at kirken ikke kun blev for Espergærde, men også for de omgivende bysamfund, Tibberup, Mørdrup samt Skotterup, Snekkersten og Rørtang. Pengene til en ny kirke måtte skaffes mange steder fra. Sognerådet bevilgede et tilskud, Statskassen bevilgede et tilskud, mange private skænkede betydelige beløb og man måtte atter ty til den velkendte indtægtskilde: Skovfester. Det afstedkom dog nogen kritik: Kunne man virkelig indsamle penge ved musik, dans og øltelt i skoven med det formål at bygge en kirke? Det mente præsten i Tikøb imidlertid godt at man kunne – og sådan blev det. En arkitekt, Ludvig Knudsen, tegnede kirken og så ventede man blot på at komme i gang.

Den 26. juni 1896 nedlagdes grundstenen til kirken, og der blev afholdt en smuk højtidelighed i den anledning. Og godt et år efter, den 8.8.1897 kunne kirken indvies.

Egebæksvang Kirke – indvielsen 8-8-1897. Den 8. august 1897 indviedes Egebæksvang Kirke. Billedet viser kirkegængerne på vej i kirke netop denne dag. Det var en festdag med stor tilstrømning, bl.a. ses adskillige landliggere, som sandsynligvis også har bidraget til at byggeriet kunne gennemføres.Arkivfoto. Kjeld Damgaard
Annonce

Andre nyskabelser

Flere og flere landliggere fik øjnene op for Espergærdes yndigheder. Men selvom de gode landliggere lagde en masse penge og gav liv til egnen, så medførte det også ønsker om mere moderne faciliteter, bedre forbindelser osv. Det medførte, at udviklingen i Espergærde fortsatte med fuld kraft i de følgende år. Der kom holdeplads ved Kystbanen, posthus, nyt badehotel, skole samt gas- og vandforsyning. Mere om det i de næste artikler.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Slagter Baagø fylder 100 år: - Jeg skal sgu nok dø med støvlerne på og kniven i hånden

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Dollar-milliardær har kastet sine penge og kærlighed på gammelt Helsingør-skib: Funchal får en ny chance

Navne For abonnenter

Asger var altid hjælpsom og fuld af gode ideer

Helsingør

Der var mord, grin og masser af musik i "Strien"

Nordsjælland

Kom gratis til debat om Helsingørs store kulturforbrug

Helsingør

Pegede på ansat: Dreng viftede med pistollignende genstand på burgerbar

Erhverv For abonnenter

Thomas smed karrieren i skraldespanden og kastede sig ud som eventyrer: Siden har han ikke set sig tilbage

Helsingør For abonnenter

Politikere vil ikke have fartdæmpende sommer-løsning på Strandvejen: - En løsning skal være permanent

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Sarah tog sit livs valg midt i personlig krise: - Min søn begyndte at skrige helt uhæmmet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Mens corona-smitten stiger: Mange flere af os skal behandles for senfølger

Sport For abonnenter

Fra favorit til konstant underdog: - Nu bliver vi straffet benhårdt hver gang

Helsingør

'Utrygt og alt for smalt' ved Strandvejen: - Vi kan ikke bare bygge vejen om

Annonce