Annonce
Sport

OL-chef er fyret for at have gjort grin med Holocaust

Den øverste chef for OL i Tokyo, Seiko Hashimoto, informerede om afskedigelsen af den ansvarlige for fredagens åbningsceremoni på et pressemøde torsdag. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Den ansvarlige for åbningsceremonien ved OL er afskediget for i 1998 at have lavet sjov med Holocaust.

Den ansvarlige for fredagens åbningsceremoni ved OL i Tokyo, Kentaro Kobayashi, er blevet afskediget.

Det skyldes, at han for år tilbage i en video kom med upassende kommentarer om Holocaust.

Det oplyser arrangørerne af OL torsdag.

Annonce

- Det kom frem, at (han) under en tidligere optræden brugte ord, der gjorde grin med et tragisk historisk faktum, siger OL-chef Seiko Hashimoto på et pressemøde torsdag.

- Organisationen har besluttet at fjerne Kobayashi fra stillingen, siger hun.

Holocaust er betegnelsen for nazisternes systematiske folkemord på især jøder under anden verdenskrig.

Videoen med Kobayashi stammer fra 1998. Den dukkede op online torsdag, dagen inden OL officielt skydes i gang.

Afskedigelsen er den seneste hændelse til at ramme et i forvejen uheldsramt OL.

Den store begivenhed er i forvejen udskudt fra 2020 til i år på grund af coronapandemien, og for nogle uger siden besluttede arrangørerne at forbyde tilskuere adgang til konkurrencerne af frygt for spredning af coronasmitte.

Det er dog blevet besluttet, at omkring 950 personer - herunder nogle officials og journalister - kommer til at overvære åbningsceremonien på det olympiske stadion.

Kentaro Kobayashi ikke den første til at blive fjernet fra en højtstående stilling i forbindelse med OL.

Mandag meddelte den 52-årige Keigo Oyamada, der havde ansvaret for de musikalske indslag under åbningsceremonien, at han trak sig. Det skete, efter at der dukkede historier op i de japanske medier om, at han som skoleelev havde mobbet elever med handicap.

I marts trak Hiroshi Sasaki sig fra posten som ansvarlig for at arrangere åbnings- og afslutningsceremonien. Årsagen var, at han var kommet med nedsættende bemærkninger rettet mod en kvindelig japansk entertainer.

Kort forinden havde chefen for Japans organisationskomité, Yoshiro Mori, også trukket sig, efter at det kom frem, at han på et møde i Japans Olympiske Komité (JOC) beskyldte kvindelige medlemmer af bestyrelsen for at tale for meget.

/ritzau/AFP

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Hurtigere, højere, stærkere - vi kæmper for guld til Danmark

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Annonce