Annonce
Udland

63-årige Olaf Scholz er valgt som ny tysk forbundskansler

Den nye tyske centrum-venstre regering under forbundskansler Olaf Scholz blev onsdag taget i ed ved en ceremoni i Forbundsdagen i Berlin. "Lighed mellem kønnene er vigtigst for mig, og der vil derfor være 16 ministre i den nye forbundsregering - otte mænd og otte kvinder," siger Scholz, der betegner sig selv som "feminist". Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
16 ministre - 8 mænd og 8 kvinder - i Tysklands nye centrum-venstre regering blev taget i ed i Forbundsdagen.

Den nye tyske centrum-venstre regering under forbundskansler Olaf Scholz blev onsdag taget i ed ved en ceremoni i Forbundsdagen i Berlin.

Det skete, efter at socialdemokraten Scholz tidligere onsdag var blevet valgt som ny tysk forbundskansler ved en samling i Forbundsdagen.

Den 63-årige Scholz, der afløser Angela Merkel efter 16 år med konservativt styre, blev godkendt af et klart flertal på 395 stemmer af de 707 afgivne stemmer i det tyske parlament.

Annonce

Dermed er 16 år med konservative regeringer bragt til ende.

Scholz, som har været finansminister i den afgåede Merkel-regering, skal lede en ny regeringskoalition bestående af hans eget socialdemokratiske SPD, det liberale parti FDP og miljøpartiet De Grønne.

Koalitionen, der på tysk kaldes Ampel-Koalitionen (Trafiklys-koalitionen), har som erklæret mål at gøre Europas største økonomi mere grøn og mere retfærdig.

Kampen mod klimaforandringer er stærkt prioriteret. Samtidig er der stor fokus på bekæmpelse af coronapandemien i regeringsaftalen, og der er formuleret en række klare udenrigspolitiske mål.

Tysklands nye socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz, modtager bifald og blomster i Forbundsdagen efter være blevet valgt som den konservative Angela Merkels efterfølger onsdag formiddag. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters

- Store forandringer på vej for tyskerne, har Scholz tidligere sagt om en grøn omstilling, hvor der satses stort på elbiler og grøn energi.

- Vi er forenet i viljen til at gøre landet bedre.

Ifølge Scholz kommer der "politik med stor påvirkning". Det gælder en højere minimumløn og så mere ambitiøse klimamål, end Tyskland hidtil har haft.

I regeringsaftalen har de tre koalitionspartier lovet at vende tilbage til geninstallering af den såkaldte gældsbremse i 2023. Den skal forhindre, at Tysklands økonomi kan komme i store problemer ved en ny global økonomisk krise.

Kravet om genindførelse af gældsbremsen var et absolut krav fra FDP og klart støttet af Scholz.

Partierne er også enige om, at der ikke skal ske skatteforhøjelser, mens de er ved magten. Det har FDP's leder, Christian Lindner, skrevet i et tweet.

Socialdemokraterne har fået sikret, at deres valgløfte om en forhøjelse af minimumlønnen er steget til 12 euro fra den nuværende 9,60 euro (til 89,23 kroner fra 71,40 kroner).

/ritzau/dpa

Annonce
Erhverv For abonnenter

Populær specialbutik lukker: - Det er en virkelig svær beslutning

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Initiativrig entreprenør kastede håndklædet i ringen efter to år: Nu har han solgt perlen ved Øresunds kyst videre

Erhverv For abonnenter

Vender historisk underskud til millionplus: Kongrescenter fik så travlt, at direktøren selv måtte hjælpe med serveringen

Helsingør

Efter at have holdt ulovligt i mere end et halvt år: Så skete det endelig

Helsingør

Tårnhøje corona-tal: Smitten eksploderer i flere af kommunens sogne

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Helsingør

Varsel til el-kunder i Helsingør: Så meget skal du regne med, at din regning stiger

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Helsingør

Kundernes biler gik op i flammer: 'Det er dårligt for forretningen'

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Nu skal stadionkrisen løses

Helsingør

Kvindelig bilist påkørte væltet træ: Politi og brandvæsen måtte rykke ud

Annonce