Annonce
Udland

OVERBLIK: Bidens profilerede klimatopmøde er mest en optakt

USA's præsident, Joe Biden, vil ikke få mulighed for at give gæsterne hånden, når et klimatopmøde løber af stablen torsdag og fredag. Hele mødet kommer nemlig til at foregå via videomøder. (Arkivfoto). Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix

Et profileret klimatopmøde, der begynder torsdag, ventes blandt andet at fungere som optakt til COP26.

USA's præsident, Joe Biden, er torsdag og fredag vært for et klimatopmøde med deltagelse af flere profilerede ledere fra hele verden.

Klimatopmødet vil foregå virtuelt, og det vurderes blandt andet at skulle fungere som en optakt til klimakonferencen COP26 i november.

Her kan du blive klogere på, hvad man kan forvente af mødet:

* I alt 40 ledere er blevet inviteret til mødet. Blandt dem er den danske statsminister, Mette Frederiksen, Ruslands præsident, Vladimir Putin, samt EU-lederne Ursula von der Leyen og Charles Michel.

* Hele klimatopmødet foregår virtuelt uden nogen former for fysiske møder. Det hele bliver livestreamet til offentligheden.

* Iagttagere forventer ikke umiddelbart, at der vil blive landet nogen konkrete aftaler. Det skyldes blandt andet, at det foregår virtuelt.

* Mødet vil i højere grad være en anledning til, at landene kan minde hinanden om, at klimakampen fortsat er altafgørende, lyder vurderingen.

* Mødet vil samtidig markere et comeback til klimakampen for USA. Under tidligere præsident Donald Trump trak USA sig i høj grad fra kampen, mens den nye præsident, Joe Biden, igen har kastet landet ind i den.

* På klimatopmødet vil lederne blandt andet diskutere målsætningerne i Parisaftalen - en stor klimaaftale, der blev indgået i 2015.

* En af de ting, der vil blive diskuteret, er målet om at begrænse den globale opvarmning til en stigning på under to grader - gerne under halvanden grad - sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.

* På klimatopmødet vil eventuelle økonomiske gevinster ved at bekæmpe klimaforandringer også blive diskuteret. Det drejer sig blandt andet om jobskabelse og om at drage fordel af overgangen til grøn energi.

* Ledere fra samtlige 17 økonomier, der udgør Major Economies Forum on Energy and Climate Change (MEF), er inviteret. De 17 økonomier er tilsammen ansvarlige for omkring 80 procent af verdens udledning af CO2.

* Det drejer sig om følgende: Australien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyskland og USA.

Kilder: AP, Det Hvide Hus, Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce