Annonce
Udland

Overblik: Det ved vi om angrebet i Kongsberg

En pil sidder fast i en bygning på et af de steder, hvor en gerningsmand onsdag gik til angreb i Kongsberg. Foto: Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Fem personer har mistet livet, og to er alvorligt såret, efter at en mand gik til angreb med bue og pil.

Norsk politi er stadig i gang med at efterforske, hvorfor en gerningsmand angreb med blandt andet bue og pil i Kongsberg i Norge onsdag aften.

Her er, hvad vi ved om situationen indtil videre:

* Klokken 18.13 fik norsk politi de første opkald om, at en person gik rundt i Kongsberg og skød efter folk med bue og pil. Torsdag morgen oplyste norsk politi, at der også blev brugt andre våben i tillæg til bue og pil, men hvilke oplyses ikke.

Annonce

* Politiet bad i forbindelse med angrebet byens borgere om at holde sig inden døre.

* Godt en halv time senere - klokken 18.47 - blev den formodede gerningsmand anholdt af politiet efter en konfrontation, hvor politiet måtte affyre varselsskud.

* Politiet oplyste natten til torsdag, at den anholdte er en 37-årig dansk statsborger, der er bosat i Kongsberg.

* Mandens advokat oplyser torsdag morgen, at manden er opvokset i Norge, men har en dansk mor. Hans far er norsk.

* Den 37-årige samarbejder ifølge advokaten med politiet. Han blev afhørt i mere end tre timer i løbet af natten.

* Mindst fem personer er dræbt. Ofrenes køn eller alder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

* To andre er alvorligt såret - heriblandt en politibetjent, der ikke var på arbejde, da angrebet fandt sted. De bliver behandlet på intensivafdelingen på sygehuset i Kongsberg, men skulle ikke være i livsfare.

* Den formodede gerningsmand skulle i løbet af sin tid på fri fod have bevæget sig over et større område i Kongsberg. Her angreb han blandt andre folk i et supermarked i byens centrum.

* Politiet oplyste på et pressemøde onsdag klokken 20.30, at man anså situationen for at være under kontrol.

* Ifølge politiet har gerningsmanden handlet alene. Manden blev efter anholdelsen kørt til arresten i Drammen.

* Motivet for angrebet er ukendt. Politichef i Sør-Øst politidistrikt Øyvind Aas sagde på et pressemøde onsdag aften, at "det er naturligt at undersøge, om der er tale om en terrorhandling".

* Den norske efterretningstjeneste, PST, er også involveret i sagen.

* Torsdag morgen meddelte politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen, at den 37-årige erkender, at "han har gennemført handlingerne, som han er sigtet for".

* Desuden er han kendt af politiet i forvejen fra flere sager. Han har ligeledes været i kontakt med det norske sundhedsvæsen flere gange.

Kilder: VG, NRK, NTB, TV 2, TV 2 Norge.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

19 år og førstegangsvælger: - For mig er de ældre og deres velfærd et emne, som er meget vigtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Navne For abonnenter

Skoleleder for 'udsatte' unge: - Det gør mig glad og stolt, når vi lykkes med at gøre en forskel

Danmark

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Sport

Tabte bundkamp med et brag: Nordsjælland Håndbold faldt igen helt sammen efter pausen

Danmark

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Danmark For abonnenter

Kæmpe-eksplosion, udskældt dommerundersøgelse og dyb krise: Forstå urolighederne i Libanon

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Helsingør

Sømænd ledte og ledte i 20 år: Nu er fanen fundet, men den er ikke længere deres ...

Sport For abonnenter

TV-ekspert efter FC Helsingør-opvisning: - Vi kunne meget vel have set den ene oprykker i dag

Helsingør

Små 10.000 mangler: Inden nytår skal yderligere 900 sortere

Annonce