Annonce
Indland

OVERBLIK: Det ved vi om sydafrikansk coronavariant

En sydafrikansk variant af coronavirus er for første gang fundet i Danmark. Læs mere om den her.
Annonce

Danmark har lørdag registreret det første tilfælde med en sydafrikansk variant af coronavirus.

Den minder på nogle punkter om den britiske og er mere smitsom end de varianter, der hidtil har været i landet.

Her er et overblik over, hvad man ved om den nye variant:

* Den sydafrikanske variant er døbt B1351/501Y.

* De sydafrikanske myndigheder oplyste første gang om varianten 18. december, men den er fundet i prøver helt tilbage fra oktober.

* Varianten har både mutationen 501Y, som er forbundet med mere smitsomhed, og mutationen 484K, som måske kan gøre, at vacciner ikke virker lige så effektivt.

* Der er ikke sat tal på, hvor meget mere varianten smitter end de hidtidige varianter.

* Foreløbige analyser tyder på, at smittede med varianten har en større mængde virus i sig, hvilket gør den mere smitsom.

* Varianten vurderes at være årsagen til en stor stigning i antallet af smittetilfælde i Sydafrika de seneste måneder, som har sat sundhedssystemet under pres.

* Der er ikke noget, som tyder på, at den gør de smittede mere syge, eller at der er en højere dødelighed.

* Øget smitsomhed kan dog resultere i flere syge og et større pres på hospitalsvæsenet og på den måde udgøre et større problem for folkesundheden.

* Varianten er fundet i mindst 20 lande - herunder flere europæiske lande. Det gælder blandt andet Storbritannien, Finland, Tyskland, Frankrig og Danmark.

* Der har blandt nogle eksperter været rejst en bekymring for, at vacciner ikke vil virke så effektivt over for varianten, men ifølge WHO er der ikke noget, som tyder på, at vacciner ikke vil virke.

* Et nyt studie fra Pfizer/BioNTech viser, at selskabernes vaccine virker mod den sydafrikanske variant. Studiet er dog ikke bedømt af uafhængige eksperter endnu - kendt som peer review.

* Moderna har udtalt, at selskabet er fortrøstningsfuldt i forhold til, at dets vaccine vil virke over andre varianter - herunder den sydafrikanske.

Kilder: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC), Pfizer, Moderna.

/ritzau/

Link til WHO
Link til SSI
Link til ECDC
Link til Pfizers studieresultater
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Taget på fersk gerning: Tre anholdt for tyveri mod varebiler

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce