Annonce
Alarm 112

OVERBLIK: Teledataproblemet i korte træk

Få et overblik over de væsentligste begreber vedrørende teledata og sagens centrale problemstillinger.
Annonce

Den såkaldte teledatasag førte i 2019 til, at retssager blev udskudt og sat på pause. Samtidig blev der iværksat en granskning af tusindvis af sager af frygt for, at uskyldige kunne være dømt.

* Teledata er de oplysninger, som teleselskaberne registrerer om vore mobiltelefoner. Disse oplysninger kan politiet få adgang til via en retskendelse.

* To mobiltelefoner kommunikerer med hinanden via et system af telemaster. En tændt telefon vil derfor skabe forbindelse til en telemast - ofte den nærmeste.

Når telefonen flytter sig til et andet område, vil den etablere forbindelse til en ny mast. Derved kan en given telefons færden følges i et givet tidsrum. Dette kaldes "historiske teleoplysninger".

* Teleselskaberne registrerer også, hvilke enheder der kommunikerer med hinanden, og hvornår det sker.

På den måde kan man for eksempel se, at telefon A har sendt en sms til telefon B på et givent tidspunkt - eller at der er blevet ringet op. Dette kaldes for "teleoplysninger".

* Man kan også se, hvilke telefoner der har skabt forbindelse til en given mast. Dermed kan man se, hvilke telefoner der har befundet sig i et område i et givent tidsrum. Det kaldes for "mastesug" eller "udvidede teleoplysninger".

* Teledatasagen har afsløret flere faldgruber. Blandt andet har teleselskabernes angivelse af enkelte master været forkert.

* Derudover er der eksempler på, at telefoner ikke har skabt forbindelse til den nærmeste mast, men til master langt væk.

* Og endelig har det været et problem, at politiets program, som har behandlet de rådata, man har fået fra teleselskaberne, har skabt et forvansket billede.

* Rigspolitiet blev klar over problemet i begyndelsen af 2019, og siden blev andre myndigheder orienteret. Sagen er af justitsminister Nick Hækkerup (S) blevet kaldt en skandale.

* Flere end 10.000 sager skal gennemgås - det præcise antal er imidlertid forbundet med nogen usikkerhed, da det afhænger af, hvordan man definerer en "sag".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Alarm 112

Peter Madsen erkender sig skyldig i flugt og trusler

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce