Annonce
Erhverv

På dagen for delvis genåbning: Statsministeren besøger Helsingør

Statsminister Mette Frederiksen besøger mandag formiddag Helsingør. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På dagen, hvor butikkerne åbner efter mere end to måneders nedlukning, lægger statsminister Mette Frederiksen turen forbi Helsingør.

GENÅBNING: Statsminister Mette Frederiksen besøger mandag formiddag Helsingør.

På dagen, hvor blandt andet butikkerne i byen får lov at åbne efter mere end to måneders nedlukning, kommer den socialdemokratiske statsminister på besøg.

- Hun skal rundt og besøge tre butikker i Helsingør, hvor hun skal tale med med indehaverne, siger citykoordinator i Helsingør Handel Kim Backe om besøget, som han regner med vil vare omkring fyrre minutter.


Hun skal rundt og besøge tre butikker i Helsingør, hvor hun skal tale med med indehaverne

Kim Backe, citykoordinator i Helsingør Handel


Sammen med den konservative borgmester Benedikte Kiær skal Kim Backe følge Mette Frederiksen rundt i byen. Han har "ikke fået så meget at vide" forud for besøget. Men citykoordinatoren forventer, at statsministeren ønsker svar på spørgsmål om, hvordan nedlukningen har påvirket byen.

- Jeg kunne forstille mig, at hun gerne vil vide, hvad det har betydet for Helsingør, at grænserne har været lukket så længe, siger Kim Backe.

Selv har repræsentanten fra det helsingoranske erhvervsliv også en del emner, han godt kunne tænke sig at Mette Frederiksen gjorde ham klogere på, når hun omkring klokken ti kommer til Helsingør.

- Jeg har da tænkt mig at prøve at få en bedre forståelse af, hvorfor de liberale erhverv som eksempelvis frisørerne ikke må åbne, siger Kim Backe med henvisning til, at det i første omgang kun er butikker, udendørs idræt og udendørs kulturinstitutioner, der får lov at åbne.

Du kan naturligvis følge Statsministerens besøg på helsingordagblad.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce