Annonce
Danmark

På kant: Facebook, på dine frugter skal du kendes

Er Facebooks afvejning mellem profit og pædagogik usympatisk? Ja. Er den ulovlig? Sikkert ikke. For det eneste, Facebook har gjort, er det samme, som vi beder alle virksomheder om hver eneste dag, mener klummeskribenten. Arkivfoto: Stephen Lam/Reuters

Debat: Vi skal igen besøge den pølsefabrik man kalder ”det frie marked”, og det skal jeg beklage. Det er trist og uappetitlig læsning, men markedet har gennemgribende indflydelse på samfundet, så det er desværre nødvendigt.

Mikael K.Bjerre.

Det er ikke tit, man får lov til at kigge ind i selve maskinrummet på virksomheder og brancher. De fleste bagere og banker laver deres romkugler og ratepensioner, uden at forbrugeren kan se, hvilke valg der er truffet, før varen kommer på hylden. Men når noget går galt, og der opstår retssager - som dem mod VW og Danske Bank - kan man nogle gange få syn for sagen.

Vi har gjort virksomheder og samfund til modstandere i stedet for medspillere.

Fra klummen

I den konkrete sag har en tidligere Facebook-medarbejder lækket en lang række dokumenter og mails, der viser baggrunden for Facebooks logaritme. Det vil sige selve den formel, der styrer, hvilke opslag og annoncer vi som FB-brugere præsenteres for, mens vi leder efter gamle skolekammerater og kattebilleder.

Annonce

Og det har vist sig at være såre simpelt - det handler om tid. Jo længere tid, brugerne er på Facebook, jo flere annoncer ser de, og jo bedre er økonomien i forretningen Facebook.

Problemet er bare at unge piger der søger på kost og slankekur bruger mest tid på Facebook, hvis de bliver sendt ud i de mere mørke afkroge. Det er sider, der handler om bulimi, selvskade, ekstrem kost og så videre. Pigerne oplever dette som involverende og spændende, men der sker også en usund og farlig radikalisering af pigernes opfattelse af krop og kost. Ifølge de lækkede dokumenter har Facebook kendt til denne sammenhæng uden at gribe ind, og det er det, der er faldet den tidligere medarbejder, og nu også det amerikanske senat, for brystet.

Er Facebooks afvejning mellem profit og pædagogik usympatisk? Ja. Er den ulovlig? Sikkert ikke. For det eneste, Facebook har gjort, er det samme, som vi - samfundet med Brian Mikkelsen i spidsen - beder alle virksomheder om hver eneste dag. Nemlig at tilsidesætte almindelig medmenneskelig anstændighed, så vores økonomi og vækst kan blive så stor som muligt.

Alle, der har deres daglige gang i markedets maskinrum, kender sangen ”Alt det, som ingen ser, det har ingen ondt af”. Alle bagere, banker, bønder og bilmekanikere træffer hver eneste dag valg, som er gode for virksomhedens økonomi, men som er problematiske for kunden, klimaet og den kulturelle sammenhængskraft i samfundet.

Så det er ikke kun Facebook, den er gal med. Det er selve den måde, markedet fungerer på, der er i stykker: Vi har gjort virksomheder og samfund til modstandere i stedet for medspillere. Virksomheder skal kendes på deres frugter - ikke deres profit. Hvad vil du gøre ved det?

Annonce
Annonce
Helsingør

Radikale spidser: - Det er svært at se forskel på Kiær og Christoffersen

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Helsingør

Det endte godt: Farvel til Strien og ud til Laden

Hornbæk

Gasudslip i lokalt supermarked: Medarbejder kørt til tjek på sygehus

Debat

Debat: Pilen peger mod byens to store partier - ikke mod Donatzsky

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Danmark For abonnenter

Linus er så psykisk syg, at han må bo på bosted: Pludselig blev han direktør i fire selskaber

Helsingør

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport

FC Helsingør måtte nøjes med et point mod bundhold efter rædselsstart

Helsingør For abonnenter

Svindlere prøver næsten dagligt at stjæle fra 85-årige Gert: - Det er noget forbandet svineri

Hornbæk For abonnenter

En havneudvidelse har skabt splid i Hornbæk: Nu er en løsning på vej

Annonce