Annonce
FERIE I DANMARK

På Salling Rooftop Aalborg kan man udfordre højdeskrækken

Loungeområdet indbyder til at slænge sig på et lammeskind og nyde den fantastiske udsigt. Foto: Hanne D. Frette
Salling har skabt en gratis forlystelse på de to stormagasiners tagterrasser i Aalborg og Aarhus, som i den grad er underholdende for store og små, men er en regulær overvindelse for dem med højdeskræk.

- Se, man kan også se Aalborgtårnet herfra!

Efter flere minutters pegeri begynder afledningsmanøvrerne at slippe op. Kunstneren Søren Elgaards gigantiske maleri på Hedegaards silo på havnefronten i Nørresundby på den anden side af Limfjorden er også blevet udpeget og beundret.

Yngste datter på ni år nøder med et stort smil mig til at træde ud på den glasplade, hvorigennem man kan se gågaden 30 meter nede. Hun rækker galant armen ud mod mig for ligesom at føre mig ud på glaspladen. Ligesom hun kan, vil jeg også. Men jeg kan ikke. Et instinkt får mig til at stoppe, mens hjernen forsøger at tale fornuft til mig.

Salling Rooftop

Findes i Sallings to stormagasiner i Aarhus og Aalborg.

Der er gratis adgang.

Følger åbningstiden for stormagasinerne.

Det er muligt at købe lette retter, kaffe/te samt cocktails, idet der både er restaurant, caféområde og bar.

Læs mere på www.salling.dk.

Højdeskræk

Sådan står vi i flere minutter. Så kommer der endnu en familie op på taget. De stiller sig op og venter på, at jeg bliver færdig, mens de nyder udsigten over byens tage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Det er far og mor, der har besøg af de voksne børn fra hovedstaden, der også skal opleve, hvad Sallings stormagasin i Aalborg kan.

Jeg træder ud med lukkede øjne og bankende hjerte, mens den niårige jubler, som var det en sportsagtig præstation. Kroppen opfører sig, som om det er. Jeg får med svedige hænder dokumenteret, at jeg har været der på Salling Rooftops glasplade. Bevæger mig ind igen med så meget værdighed, som man nu kan med tårer i øjnene og rystende krop.

Familien nikker anerkendende. Jeg smiler vagt.

Annonce

Gratis underholdning

Jeg vakler nogle få meter og synker ned på et af de lammeskind, der er lagt ud på siddemodulerne i træ. De er placeret rundtomkring på den 1400 kvadratmeter store terrasse og indbyder til, at man slår sig ned. Endda med benene oppe.

Jeg konstaterer, at baren desværre er lukket den formiddag, for jeg har i den grad lyst til et eller andet stærkt at styrke mig på. Vi sidder i stedet for og nyder panoramaudsigten over fjord og by.

Så begynder vi at lade os underholde af de øvrige gæster på tagterrassen, når de skal træde ud på glaspladen. Der er lige så mange teknikker, som der er temperamenter.

Og så er det ganske gratis. I hvert fald i teorien, men i praksis skal man gennem hele stormagasinet for at komme op på tagterrassen med enten elevator eller ad trappen.

Udsigten over Aalborgs tage og Limfjorden er suveræn fra toppen af stormagasinet Salling. Foto: Hanne D. Frette
Glaspladen, som Siri Damgaard Frette står på, har et kig til gadeniveauet 30 meter nede, og det kan godt sætte gang i højdeskrækken, hvis man har anlæg til det. Foto: Hanne D. Frette
Det tog 10 minutter, før journalisten turde bevæge sig ud på glaspladen og kigge ned på gågaden 30 meter nede. Foto: Hanne D. Frette
Annonce
Erhverv For abonnenter

Hornbæk blomstrer: - Vi får et fantastisk år

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Barslund-boss vil tjene penge trods stort minus i regnskabet: - Det går faktisk rigtig godt i virksomheden

Rejser For abonnenter

Svenske fristelser: Gå i Tycho Brahes fodspor

Navne

Nu reagerer verdensstjerne: - Du lever videre i vores hjerter

Sport

Mikkel Hansens far efter neglebidende semifinale: - Jeg skal lige ind og skifte skjorte

Helsingør

Hørte du også bulder og brag i Helsingør torsdag eftermiddag? Her er forklaringen

Erhverv For abonnenter

Ilse Jacobsen er tilbage efter svær sygdom: - Jeg skal lære at passe bedre på mig selv

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Rejser For abonnenter

Boutique Hotel Wassersleben: Tysk badehotel med højt kulinarisk niveau

Hornbæk

Ejer af Det Fedtede Hjørne efter ballade og uro: - Vi kan ikke gøre noget ved, at de unge stiller sig uden for

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Helsingør

Covid-19 florerer i Helsingør-områder med få vaccinerede: Stikket holder corona-smitten væk

Helsingør For abonnenter

Per taber kampen mod sine plageånder: Derfor slipper vi aldrig af med måger

Helsingør

Knallertfører forsøgte at køre fra politiet: Endte med flere sigtelser

Annonce