Annonce
Helsingør

På toppen af verdens største surf-bølge

Amalie Pociot har fejret sin 11- årsfødselsdag undervejs. foto: Amalie Pociot

Amalie Pociot og hendes familie på Hornbæk-båden Freedom er nået til La Palma.

Annonce

Sejlads: Vi var i byen Nazare, i et godt stykke tid. Der var også vildt hyggeligt. Og vi fik lige lagt til og ryddet op, før vi fik badetøj på, og var på stranden. På stranden var der virkelig høje bølger. Mig og Villads syntes, at det var en fest, at der var så høje bølger.

Men mor og far skulle hele tiden stå oppe på stranden og holde øje med os. På et tidspunkt, blev jeg også fanget af en stor bølge, som tog mig ind på stranden, hvor jeg lige kom til at fælde en gammel mand. Det var ikke så godt, men heldigvis grinede han. Så tog vi hjem og hyggede os. Så kom nogle fra en anden dansk båd, der hed “Pumba”, over. Der fik jeg faktisk en god ven, der hed Emma. Hun er rigtig sød og på alder med mig. (Endelig en pige på min alder).

Dagen efter var vi bare på båden. Det var kun da det blev aften vi gik ud for at finde noget at spise. På vejen ud til en gade med en masse restauranter, var der et sted, hvor man kunne komme ind i en kuppel, der var oven på noget vand, og så dreje rundt som om det var et hamsterhjul. Det var virkelig sjovt. Bagefter fandt vi en meget hyggelig restaurant, som vi fik god mad på.

Annonce

Som at gå igennem en ørken

Dagen efter, skulle vi op på et stort bjerg, for at se det sted verdens største bølge, der er blevet surfet på var. Vi kom derop, og det føltes som om at vejen derhen var ingenting at gå, så det var jo dejligt. Vi kom også op og se det fyrtårn, der er med på en youtube video, der handler om bølgen. Jeg har også lavet en video om bølgen, som jeg har sendt til min skønne klasse.

Kan du huske, da jeg sagde, at det føltes som ingenting at gå hen til fyrtårnet? Det viste sig så, at det var fordi det gik ned ad bakke. På vejen tilbage var det op ad bakke, og det føltes, som om vi var gået igennem en hel ørken. Men vi kom ned på båden og hyggede resten af aftenen.

Næste dag skulle vi sejle.

Vi sejlede til en havn der hed Peniche. Der var ikke så meget andet end nogle restauranter, og en virkelig god is butik - tro mig, jeg ved det! Vi var oppe i byen og spiste lidt frokost, og så gik vi tilbage og slappede af. Mig og Villads gik over for at fiske efter krabber. Og de her krabber var nogle, der var helt sorte, og bedst kunne lide at sidde på land.

Mig og Villads fik fanget en ad dem, og den var virkelig sød. Vi var nødt til at gøre, så der jo både var land og vand. Så ville vi lige have skiftet vandet, men så tabte vi den, og den kravlede ned under broen, og så forsvandt den. Og så var det begyndt at blive aften, så vi gik tilbage til båden.

Annonce

For anker ved Cascais

Næste dag besluttede vi os for at sejle igen.

Vi ville gerne sejle ind i den havn vi havde hørt om havde en pool, for der ville jeg gerne holde fødselsdag. Men der var ikke plads, så vi endte med at ligge for anker uden for en havn, der hed Cascais. Dagen efter havde min mor og far været inde og snakke med havnekontoret, og de sagde, at vi godt kunne få en plads. Så vi sejlede ind i havnen, og pladsen var faktisk ret god.

Mig og Villads kom op i båd-mands-stolene, nogle orange sæder, som der mest bliver brugt, hvis der er nogle reb eller noget andet, der har sat sig fast oppe i masten. Vi fandt vi ud af, at det var vildt sjovt at svinge sig rundt i rebene.

Annonce

Dejligt bedsteforældre-besøg

De fleste af dagene i Cascais, var vi på stranden.

Det var en virkelig lækker strand. Der var kun to gange, hvor vandet var grumset, de andre dage var vandet helt klart. Vi var i Cascais i ret mange dage, fordi der var så hyggeligt. Mine bedsteforældre kom og besøgte os, og de havde Phillip med. Det var så dejligt at se dem igen - jeg har savnet dem meget.

Efter mange dage, som egentlig bare gik med at være på stranden, blev det endelig min fødselsdag! Jeg blev vækket med fødselsdagssang, og en masse dejlige gaver. Lidt tid efter kom La Vie over. Vi havde bagt chokoladekage og pyntet den med enhjørninger. Af La Vie fik jeg to rigtig nuttede bamser.

Annonce

Fly til Madeira

Dagen efter skulle mig, Villads, Phillip og mor, til lufthavnen for at flyve til Madeira.

Mens far og to venner sejlede derover. Vi skulle kun flyve et langt stræk. Og da vi så endelig ankom, skinnede solen fra en blå himmel. Der var virkelig smukt. Vi fik fat i en taxi, og kom hen til hotellet. Hotellet var virkelig stort. Et var et 4-stjernet hotel, så der var rigtig smukt. Vi fik nøglen til vores værelse og kom derop. Vi havde en stor terrasse, et køkken, en sofa, der kunne laves om til en seng og en stor dobbeltseng. Phillip fik lov til at få sofaen. Mig, Villads og mor sov i den store dobbeltseng.

Annonce

Spillede kort

De fleste af dagene gik i poolen eller i lejligheden, hvor mor lærte os at spille “500”.

Det er et meget sjovt kortspil. Morgenmaden var især god. Men mor sagde altid, at vi skulle lave skole, før vi måtte gå i poolen. Det var lidt nederen, men det er man jo nødt til.

Da far endelig kom, mødtes vi nede på havnen. Far tog med os hjem på hotellet, fordi vi stadig havde lejligheden. Vi gik i poolen, og hyggede os de sidste dage på hotellet. En dag skulle nogle af vores venner komme til Madeira. De kom ret sent på aftenen, så vi så dem først dagen efter. Men da vi mødtes, var det rigtig hyggeligt, og vi havde nogle dejlige dage med dem.

På Madeira måtte man gerne tegne på den store mur på havnen.

Det var en tradition for langtursejlere. Så det gjorde vi selvfølgelig. Det var en lang diskussion om hvordan den skulle se ud, men jeg syntes at resultatet blev rigtig godt. På Madeira var der kommet en anden dansk båd som hed Vixen. De havde to børn: En dreng på 11 år, og en pige på 9 år. Pigen hed Vigga og er virkelig sød, og vi blev rigtig gode venner. Drengen hed Albert og blev gode venner med Villads. En dag skulle vi sammen med Vixen op, på et bjerg, hvor der skulle ligge en lille by, der var meget hyggelig. Vi kom derop, og der var virkelig flot. Vi ville meget gerne prøve sådan nogle slæder, hvor man blev skubbet ned, og så kom man halvt ned ad bjerget.

Det regnede lidt og der var lang kø til dem, så vi ventede lidt med slæderne, og tog noget ad spise først. Det var god mad, men da vi var færdige, regnede det virkelig, virkelig meget. Så vi bestilte nogle taxier og kom hjem. Desværre uden at have prøvet slæderne.

Næste dag skulle vi sejle i et halvandet døgn. Vi sejlede tidligt om morgenen og kom godt fra havnen. Det meste ad tiden gik med at ligge nede i stuen og se film. Men når jeg så var oppe, hørte vi enten musik eller lydbog.

Tæt på La Palma, som den lille kanariske ø hed, vi var på vej hen til hedder, lå jeg nede i stuen og så film. så råbte min mor lige pludselig “HVAL!”. Jeg skyndte mig op, og lige der, 50 meter fra båden, lå en virkelig stor, flot, grå hval.

Far satte farten ned og den svømmede over mod os. Jeg siger ikke, at jeg var bange, men jeg var altså lidt bange. En stor, ca. 12 meter lang hval, der var på vej direkte over mod os.

En forkert bevægelse fra sådan et stort dyr kan altså let flå vores køl af. Men jeg var altså også lidt glad for endelig at have set en hval, og egentlig ved jeg godt, at den bare var nysgerrig.

Så dykkede den, flot og elegant. Vi prøvede og se om vi kunne få øje på den igen, men den var der ikke. Så ca. 10 min efter pegede Phillip ud på vandet og sagde “Der er en hval derude”. Vi så de flotte store sprøjt, den lavede. Så dykkede den hval også. Vi så dens flotte store hale kom op af vandet og så forsvinde igen. Vi var allesammen så glade.

Annonce

Fuglen var fløjet

I mellem tiden, var der landet en lille fugl ude på dækket. Den prøvede at gemme sig ved anker-kæden. Vi ville gerne give den lidt brød, men den gad ikke at spise det. Da vi var tæt ved indsejlingen til havnen, kravlede jeg ud for at se om den stadig var der. Det var den ikke. Den må nok være fløjet, da vi tog forsejlet ind.

Det gik godt med at komme ind i havnen. Og vi var allesammen stadig overvældet af hvalerne. Men så var vi endelig kommet til den flotte canariske ø, La Palma.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce