Annonce
Sport

På trods af 3-2-sejr: 'Vi er svækkede lige nu'

Det er hverken første eller sidste gang, at Jeppe Kjær har scoret på Helsingør Stadion. Foto: Torben Sørensen/kalabas.dk
FC Helsingør leverede en god indsat i sæsonens første træningskamp, hvor det blev til en sejr over HIK. Selvom holdet spillede godt, ser Cheftræner Morten Eskesen stadig frem til de forstærkninger, der måske snart er på vej til holdet, som erstatning for de rutinerede spillere, der netop har forladt klubben.
Annonce

FODBOLD: 23 grader, fuld sol og FC Helsingørs første kamp som 1. divisionshold var nok til at få mere end 250 mennesker på Helsingør Stadion for at se træningskampen mellem FCH Og HIK fra 2. division.

-Det er bare fedt, at folk har lyst til at blive underholdt. Det tegner godt for den kommende sæson, at der allerede nu er så stor interesse for holdet, siger cheftræner for FC Helsingør Morten Eskesen.

Det var da også lidt af en træningskamp, de fremmødte fik lov til at overvære, hvor det især stak af i første halvleg.

Allerede efter syv minutter var der debutmål fra prøvespilleren Emil Smed, der rent faktisk scorede mod sin nuværende klub. Fire minutter senere havde Jeppe Kjær så gjort stillingen til 2-0, som så mange gange før i den foregående sæson.

Efter 30 minutters spil kom endnu en prøvespiller i fokus, da Brandon Onkony, der senest har været i Hobro IK, begik straffespark og fik direkte rødt. Det kostede ham 15 minutter på bænken, men efterfølgende spillede han resten af kampen.

Prøvespilleren fra Hobro IK, Brandon Onkony, fik direkte rødt efter han begik straffespark. Det kostede ham 15 minutter på bænken, men han fik alligevel lov til at spille resten af træningskampen færdig. Foto: Torben Sørensen/kalabas.dk

HIK omsatte straffesparket til et mål og to minutter senere var den så gal igen. HIK fik tildelt endnu et straffespark, som også blev sparket i kassen.

Otte minutter senere kunne 21-årige Oliver Kjærgaard så gøre det til 3-2 efter oplæg af Jeppe Kjær.

Annonce

Prøvespillerne imponerede

Dette blev samtidig kampens resultat, og cheftræner Morten Eskesen er ud over de fem minutter der førte til to HIK-straffespark tilfreds med sine tropper, i hvad han betegner som en god træningskamp med flotte mål og gode chancer.

-Vi spiller rigtig godt i store perioder af kampen, og med undtagelse af straffesparkene, undgår vi at lave personlige fejl, hvilket vi også har været gode til hele den forrige sæson. Derudover fik alle spillere i truppen spilletid, og det er også enormt vigtigt i den fase, vi er i nu, fortæller Morten Eskesen.


I forhold til sidste år er vi svækkede lige nu. Vi har mistet nogle rutinerede spillere, der alle har en masse divisionskampe på cv’et, og der er ikke kommet nye spillere ind for dem endnu.

Morten Eskesen, cheftræner FC Helsingør


De tre prøvespillere, Brandon Onkony, Emil Smed og Tobias Pedersen fra FCK U19, leverede alle tre en godkendt præstation, fortæller cheftræneren, der i samme ombæring forklarer, at det er for tidligt at sige, om de fortsat vil trække FC Helsingør-trøjen over hovedet resten af sæsonen.

- De leverede alle tre et positivt indtryk på hver dages måde. Det overrasker mig ikke, for de har alle tre trænet godt med i løbet af ugen, siger Morten Eskesen.

Annonce

Har mistet en del rutine

FC Helsingør har siden oprykningen sagt farvel til rutinerede spillere som Nicholas Mortensen, Chris Cortez, Ricky Olsen, Thomas ’TK’ Kristensen og Andreas Holm, hvorfor cheftræneren ser frem til, at der snart kommer nyt blod i truppen.

-I forhold til sidste år er vi svækkede lige nu. Vi har mistet nogle rutinerede spillere, der alle har en masse divisionskampe på cv’et, og der er ikke kommet nye spillere ind for dem endnu, siger Morten Eskesen.

Om 14 dage skal holdet til Randers for at spille træningskamp, hvor byens superligahold venter.

Der var indlagte vandpauser i begge halvlege, som det efterhånden er blevet kutyme i alle professionelle fodboldkampe Foto: Torben Sørensen/kalabas.dk

Derfor skal de to næste uger bruges på at bygge mere på både fysikken og det taktikken, så holdet er klar til at spille i 1. division.

-Vi skal vænne os til, at vi ikke kan forvente at have bolden så meget på modstanderens banehalvdel, som vi har været vant til i 2. division. Derudover kommer vi helt sikkert til at have bolden mindre, end vi har været vant til, så det er et udviklingsområde for os, siger cheftræneren.

Næste kamp i opstarten er mod Morten Eskesens gamle arbejdsgiver, Superligaholdet fra Randers FC. Det er på udebane i Randers, og den kamp spilles den 15. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce