Annonce
Helsingør

Pårørende: De tror de ved, hvordan jeg har det, men det kan de ikke vide

Lidt enetid er noget af det, der for nogle pårørende kan gøre hverdagen med en meget syg ægtefælle lidt lettere. Arkivfoto: Lars Johannessen.
De opfatter ikke deres pårørende som en byrde, tværtimod. Men deres liv er blevet ændret af ægtefællens sygdom, og det kan være svært for andre at forstå, hvor meget. Helsingør Dagblad har talt med tre borgere, der alle er glade for at have fået hjælp af en pårørenderådgiver.

ENSOMHED: Suk-Cha Plænø har boet i Espergærde de seneste 21 år, men hun har aldrig kendt sin by så godt som nu, og det er Helle Pedersens skyld. Hun er Helsingør Kommunes pårørenderådgiver og har haft stor betydning for, hvordan Suk-Cha har fået det, siden hun i sommer tog kontakt til Helle Pedersen.

Annonce

Skeptisk

Det var i 2015, at Suk-Chas mand blev diagnosticeret med demens. Siden da har parrets liv ikke været det samme. Suk-Cha synes hun får god hjælp i det daglige, blandt andet fra familie og venner, men det var været svært pludselig at være pårørende til en dement mand.

- Jeg var faktisk lidt skeptisk, siger Suk-Cha, da hun første gang hørte om pårørenderådgiveren.

- Men sidste år var hårdt for mig, så jeg tøvede lidt, men gik med til at få en snak. Nu ville jeg ønske, at jeg havde gjort det før. Helle har givet mig nogle redskaber til at håndtere hverdagen, siger Suk-Cha.


Jeg var jo ikke ensom, som sådan, for jeg havde mennesker omkring mig.

Suk-Cha Plænø


Hun er glad for, at samtalerne med Helle Pedersen gjorde det klart, hvad det var, hun personligt kæmpede med.

- Jeg vil sige, at det var to ting: Accept og ensomhed, fortæller hun.

Samtalerne med Helle og senere andre pårørende har givet hende end bedre forståelse og accept af sin mands sygdom. Og de har gjort det klart, at hun var alene, selv om det ikke så sådan ud.

- Jeg var jo ikke ensom som sådan, for jeg havde mennesker omkring mig, siger hun.

Men ensomheden handlede om at have svært ved at fortælle andre om sin egen hverdag.

- De tror de ved, hvordan jeg har det, men det kan de ikke vide, siger hun venligt om sine omgivelser. For selv om hun har mødt masse af støtte og empati, så er det svært at sætte sig ind i netop hendes situation. Med mindre man selv sidder i den.

- Derfor har Suk-Cha har rigtig meget glæde af at være med i gruppe med andre pårørende. Her oplevede hun, at man forstod hendes situation, og hun kunne tale frit om den og høre om andres erfaringer.

Annonce

Daglige vandreture

Helle Pedersen har også hjulpet Suk-Cha med små, men vigtige daglige redskaber, der bogstaveligt talt har givet lidt luft. Nemlig små regelmæssige vandreture væk fra hjemmet. Ofte kun en halv time og nogle gange tre kvarter, fortæller Suk-Cha. Et andet nyttigt råd har været vejrtrækningsøvelser, og så har fået stressen ned.

- Jeg har oplevet en utrolig omsorg, siger Suk-Cha om pårørendearbejdet.

Kampagne mod ensomheden

SUND SAMMEN: Hver dag oplever hundredevis af borgere i Helsingør præcis det samme, men de gør det hver for sig.

I denne måned sætter Helsingør Dagblad med kampagnen "Sund Sammen" fokus på et stigende problem blandt ældre: Ensomhed. Problemet var stort allerede inden coronakrisen, og den sociale isolation, den har medført, har ikke gjort det mindre.

I denne kampagne vil vi vise, hvordan ensomheden opleves, og vi vil især fortælle, hvordan den måske kan brydes. Både af den ensomme, men også af omgivelserne.

Du kan læse mere om Sund Sammen med helsingprdagblad.dk

Mange af de pårørende har en dement ægtefæller, men det gælder ikke alle. Det er også vidt forskelligt, hvordan de samarbejder med pårørenderådgiveren. Fælles for dem alle er, at de oplever forskellige grader af at være alene, og at det har pårørenderådgiveren hjulpet med.

Annonce

Har givet gejst

Marianne Kettner er en anden pårørende, der har taget kontakt til Helle Pedersen. Hun ærgrer sig mest af alt over, at Helle Pedersen kun kan hjælpe den enkelte i en begrænset periode. Hun ville nemlig gerne fortsætte kontakten.

- Hun har givet mig en gejst, og mindet mig om også at sætte mig i fokus, og fået vendt det negative til noget positivt, siger hun og fremhæver blandt andet, at Helle Pedersen, som også er uddannet sorgcoach, har fået hende til at få det bedre. Ligesom Sik-Cha mener Marianne også, at Helle har hjulpet hende med bedre at acceptere den sitiuation, som hun nu står i.

Lis Rahbæk har som andre pårørende mange roser til Helle Pedersen. Hun er i en lidt anderledes rolle end mange pårørende, da hendes mand ikke er dement, men det betyder blot, at hun møder nogle andre udfordringer i sin hverdag.

Hun syntes, at hun i en periode sad fast i hverdagen og at samtalerne med Helle Pedersen har hjulpet hende til at lægge nogle gode strategier. Hun kendte godt Helles funktion og tog selv kontakt til hende, da hun havde brug for hjælp. Hun synes godt at kendskabet til pårørenderådgiveren kunne bredes mere ud. Og hun synes også godt at der kunne bruges flere ressourcer, så hjælpen ikke var begrænset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce