Annonce
Øresund

Park & Vej har spærret af: Skjult kabelrest lurer under vandoverfladen

Det var Mads Laugesens datter, der opdagede undervandstingesten her ved Kronborg Strandpark. Her ses han ved punktet, hvor der nu er sat markeringer op. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

Helsingør: Man kan ikke se den fra stranden, men de, der sprinter ud i vandet for at få sig en dukkert på Kronborg Strandpark ved Nationernes Allé, risikerer at slå og rive sig.

Derfor har Nordsjællands Park & Vej ganske hurtigt efter en borgers henvendelse torsdag sat en afspærring op foran undervandsfælden i håb om, at badegæster vil afholde sig fra at gå ud i vandet lige på dette sted.

- Det er tilsyneladende en kabelrest eller en wire, der stikker op af sandet sådan cirka 4 meter ude i vandet. Og det sidder godt fast, siger Mads Laugesen, som med al magt og kraft har prøvet at rykke det op, men forgæves. Det var hans datter, der opdagede tingesten under en badetur.

Annonce

Fedtet ind i olie

Samtidig sidder der nogle kroglignende dele på kablet, som også er dækket af et olie/fedt-lag  eller lignende, som Laugesen måtte bruge lang tid på at få af hænderne.

Mads Laugesen har taget dette foto af metaltingesten under vandet. Det er umuligt at rykke op med håndkraft.

Helsingør Dagblad har kontaktet Energinet, som arbejder med kabler i Øresund i disse dage,  for at høre, om de mangler noget.

Repræsentanter for el-distributionsselskabet tog torsdag eftermiddag ned på stranden for at undersøge den omkring fem centimeter tykke metalgenstand, men oplyser, at det ikke er deres Søfartsstyrelsen kender heller ikke noget til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce