Helsingør: En eller flere indbrudstyve kom lørdag aften afsted med et pengeskab fyldt med kontanter, smykker og ID–papirer fra en villa på Rønnebær Alle i Helsingør.
Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Indbruddet skete mellem klokken 18.30 og 18.50. Her havde nogen knust en rude til et badeværelse og efterfølgende fundet et pengeskab i et soveværelse. Politiet har fået oplyst, at pengeskabet indeholdt 47.000 danske kroner, nogle smykker og ID–papirer.
Annonce