Annonce
Helsingør

Perfekt vejr: Sommer, sol og hygge-på-stranden-dag

Øresund og vejret præsenterede sig smukt, da der var Store Stranddag. Foto:

Vejret var perfekt, da der torsdag var Store Stranddag ved stejlepladsområdet på Skotterup Strand.

Annonce

Skotterup: De fleste gæsterne kom fra nærområdet, men nogle også helt fra Australien. Store Stranddag, der holdes af Stejlepladsgruppen, var bestemt også en rejse værd i år.

Vejret kunne ikke være ret meget bedre: varmt, men ikke for varmt.

Derfor havde de godt 500 gæster ved stejlepladsen en fest, og det var helt som det skulle være.

For Stejlepladsgruppen regner ikke med at tjene penge på Store Stranddag. Selv om det ikke vil skade, hvis dagen får flere til at melde sig ind i foreningen, der har 150 medlemmer.

En stejleplads er det område, hvor fiskere hænger sine fiskegarn på stejler, altså pæle, for at tørres og renses. Selv om fiskernes guldalder for længst er forbi, så forsøger den lille forening at bevare denne lille del af Øresunds historie.

Foreningen bruger hele kontingentet samt al den støtte de kan få på at vedligeholde Stejlepladsområdet.

Alt var som det plejede på Store Stranddag. Beredskabet sprøjtede med vand mod varme unger. De energiske kunne lave reb eller pøse vand med den gamle brandsprøjte. De akrobatiske kunne gå på line, og de vandglade kunne hoppe i tønden med koldt vand. Der var naturligvis også smakkesejlads, sandslotskonkurrence, hamredyst og demonstration i livredning.

Mange børn, forældre og bedsteforældre tog sig en hyggetur og nød det gode vejr. Der var også godt salg af såvel pølser som paella.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Læserbrev: BRT-busser

Annonce