Annonce
Helsingør

Peter Beier: - Vi bliver ikke budt ind i Helsingør - det gør vi i andre byer

- Vi får rigtig mange henvendelser fra byer og centre, der gerne vil have os ind, siger Peter Beier, Peter Beier Chokolade, Ørsholt Gods ved Gurre. Foto: Lars Johannessen.
- Det kræver nytænkning at få de attraktive og populære brands ind i byen, siger Peter Beier, stifter og ejer af chokolade- og isvirksomheden Peter Beier Chokolade, Ørsholt Gods i Gurre.
Annonce

NYT LIV I BYEN: Han åbner snart sin hidtil største forretning og café i Spinderiet i Valby.  På Torvet i Hørsholm Midtpunkt vil dørene også om kort tid blive slået op til en stor, ny butik og café.

Virksomheden Peter Beier Chokolade, der har produktionssted, administration, isfabrik, forretning og café på  Ørsholt Gods i Gurre, vokser og åbner nye butikker i flere byer på Sjælland.

Brandet er så populært, så stifter og ejer Peter Beier ind imellem også siger nej tak til opfordringer til at etablere brandet i en by eller et center. Blandt andet har han sagt nej tak til en henvendelse fra Aarhus, hvor man gerne vil have brandet repræsenteret i landets anden største by.

Annonce

Hvorfor ikke i Helsingør?

Selv om virksomhedens hovedsæde i Gurre ligger få kilometer fra Helsingør, undrer det alligevel nogen, at det populære brand ikke er repræsenteret netop i den by, der ligger tættest på chokolade- og isvirksomheden.


Vi er ikke budt ind i Helsingør. Lige som vi er i andre byer, hvor vi har etableret os. Andre steder foregår det sådan, at jeg bliver kontaktet: "Vi vil gerne have jer ind. Hvad skal du have for det, Peter Beier? Og hvad kan du til gengæld levere til os"

Peter Beier, stifter og ejer af Peter Beier Chokolade, Ørsholt Gods ved Gurre.


Som Helsingør Dagblad i en artikel i kampagneserien "Nyt liv i byen" har kunnet fortælle, så står flere af de kendte kæder på spring til at komme ind i Helsingør, hvis de vel at mærke kan tilbydes den ønskede beliggenhed.

Peter Beier Chokolade kan som lokal virksomhed være et af de oplagte emner til en ny forretning i Helsingør.

Så hvorfor ligger virksomheden ikke på Stengade eller et andet sted i indre by?

- Vi er ikke budt ind i Helsingør. Lige som vi er i andre byer, hvor vi har etableret os. Andre steder foregår det sådan, at jeg bliver kontaktet: "Vi vil gerne have jer ind. Hvad skal du have for det, Peter Beier? Og hvad kan du til gengæld levere til os". Sådanne henvendelser er ganske almindelige og hyppige at få fra byer og centre. Vi får så mange af disse henvendelser, så vi faktisk har ret travlt med at sortere i dem.

Annonce

Nye koncepter - nye måder

- Vil man for eksempel have en Punkt1-forretning, fordi man vurderer, at den butikstype mangler og passer perfekt ind et givent sted, jamen, så henvender man sig til Punkt1. Sådan gør man rundt omkring. Men jeg har aldrig fået en sådan henvendelse fra nogen i Helsingør,  siger Peter Beier.


Hvis man vil have nye koncepter ind i byen, så skal man gøre tingene på nye måder. Ellers er dét, at man får 27 variationer af smørrebrødsforretninger

Peter Beier, stifter og ejer af Peter Beier Chokolade


Han kalder det "gammeldags", at udlejere tager dét, der kommer i stedet for aktivt at gå målrettet efter bestemte typer forretninger, som passer ind i byen.

- Hvis man vil have nye koncepter ind i byen, så skal man gøre tingene på nye måder. Ellers er det, at man får 27 variationer af smørrebrødsforretninger. På samme måde med butikslejerne. Hvis man sidder i et lejemål, der stiger tre-fire procent om året, ja, så er det kun et spørgsmål om tid, før forretningen dør, siger Peter Beier.

Han oplyser, at omsætningen af is og chokolade er femdoblet på Ørsholt Gods i Gurre inden for det sidste års tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce