Annonce
Navne

Peter Birch ny biskop i Helsingør

Peter Birch. Foto: Miklos Szabo.

BISPEVALG: Bispevalget i Helsingør Stift blev afgjort i en enkelt runde. Det blev Peter Birch, der løb med hele 53 procent af stemmerne.

Helsingør Stift har valgt en ny biskop. Det blev en provst fra egne rækker, Peter Birch, der ud over at være provst i Gentofte Provsti også er formand for Danmarks Provsteforening. Han fik 53 procent af de afgivne stemmer og kom dermed over de 50 procent, som det kræver for en kandidat at vinde et bispevalg i en enkelt runde.

De øvrige kandidater, Ulla Thorbjørn Hansen, Eva Holmegaard Larsen og Asser Skude, fik henholdsvis 26,4, 17,6 og 3 procent af stemmerne.

Bispevielsen finder sted den 31. januar 2021 i Helsingør Domkirke, og den nye biskop indtager bispesædet den 1. februar 2021.

Peter Birch afløser den nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, der har siddet siden 1995 og går af i forbindelse med sin 70 års fødselsdag. Hun holder afskedsgudstjeneste den 14. november 2020, kl. 11 i Helsingør Domkirke.

Det er de i alt 1531 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer og præster i Helsingør Stift, der har valgt den nye biskop.

red.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Annonce