Annonce
Kultur

Peter blev undervist af Eurovision-vinder: Nu er han én af landets største grand prix-nørder

Peter Westfahl Amelung er kommunens største Eurovision-nørd. Han ser alt, hvad der er at se. Han mødes med venner, som han har fundet i miljøet omkring grand prixerne, og så er han medlem af den danske fanklub. Foto: Charlotte de la Fuente
- Miljøet omkring Eurovision er mangfoldigt. I vores fangruppe har vi alt fra pædagoger til advokater og håndværkere. Men alle er på lige fod. Folk er så villige til at åbne deres hjem for mennesker, de slet ikke kender. Det er stort at opleve, fortæller Peter fra Ålsgårde.

UNDERHOLDNING: Lad os indlede med at skrue tiden tilbage til det herrens år 1983.

Sangerinden Gry Johansen står på en sejrsskammel et sted i TV-byen i Søborg. Hun har netop vundet det danske melodi grand prix med sangen 'Kloden Drejer'.

En sang, som blev akkompagneret af et ganske særligt dansetrin, rejehoppet, der med ét blev allemandseje på landets bonede dansegulve.

Annonce

- Det rejehop er simpelthen det første, jeg kan huske. Jeg lå der ved fodenden af mors og fars seng, som jeg jo gjorde det, når der var noget i fjernsynet. Jeg har været fem år gammel, erindrer Peter Westfahl Amelung.

Hvad er Eurovision Song Contest

Eurovision Song Contest er en årligt tilbagevendende musikbegivenhed. Begivenheden blev første gang afholdt i 1956.

En lang række europæiske nationer (og Australien) stiller hvert år med et bidrag. Seere på det europæiske kontinent samt nationale juryer uddeler point. Den nation, som til sidst står med flest point, hyldes som vindere af konkurrencen.

Danmark har vundet konkurrencen tre gang. I 1963 vandt Grethe og Jørgen Ingmann med sangen 'Dansevise'. i 2000 tog Brødrene Olsen Europa med storm med nummeret 'Fly On The Wings Of Love', og senest snuppede Emmelie de Forrest sejren i 2013 med 'Only Teardrops'.

I år bliver begivenheden afholdt i Torino, Italien. Det gør den, fordi netop Italien tog sejren i 2021. Her var det rockbandet med det danske navn, Måneskin, som tog sejren. Bassisten i bandet er halvt dansk - deraf navnet.

Begivenheden består i disse år af to semifinaler samt en stor finale.

Finalen finder i år sted lørdag den 14. maj.

Og lige netop dén aften foran flimmeren skulle vise sig at blive livsdefinerende for den unge knægt.

I dag - godt 40 år senere - er Ålsgårde-bosatte Peter Westfahl Amelung nemlig én af landets største grand prix-connaisseurs, og han har tilmed fundet mere end en håndfuld gode venner i miljøet.

Venner, der ligesom ham selv, hvert år venter i spænding på de særprægede sangkonkurrencer, hvis klimaks rammer midt i maj, når giganteventet Eurovision Song Contest løber af stablen.

Årets store finale finder sted på lørdag.

Undervist af grand prix-stjerne

Traditionen foreskriver, at det er vinderen af det danske melodi grand prix, som skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.

- Og det var dét, jeg blev fuldstændig bidt af som barn. Jeg gik egentlig ikke så meget op i selve sangene. For mig var det mere pointafgivningen og spændingen omkring, hvem Danmark sendte afsted til det internationale grand prix, som var det vigtige, fortæller Peter Westfahl Amelung.

Men det skulle hurtigt ændre sig.

Manden fra Ålsgårde har fundet et stort og vigtigt fællesskab i det danske grand prix-miljø. For ham betyder det meget, at man kan være fuldstændig, som man er. Foto: Charlotte de la Fuente

Purunge Peter havde sin daglige gang på Ordrup Skole i Gentofte, og i slutningen af 1980'erne fik han ingen ringere end Jørgen Olsen - den ene halvdel af de senere Eurovision-vindere Brødrene Olsen - som musiklærer.

Allerede dengang havde Jørgen Olsen forsøgt sig i grand prix-regi ad flere omgange, og han var god til at dele ud af de store oplevelser.

- Vi fik lov til at høre nogle af hans melodier op til grand prixerne. Dengang måtte man slet ikke røbe noget tekst, så vi blev stillet den opgave, at vi ud fra melodien skulle forestille os, hvad sangen handlede om. Jeg husker tydeligt, at han spillede melodien til 'Fugle', fortæller Peter Westfahl Amelung om sangen, der blev nummer tre ved det danske grand prix. Blandt andet overgået af Birthe Kjærs landeplage 'Vi Maler Byen Rød'.

- Men det var sindssygt fedt at sidde og se ham i fjernsynet dengang i 1989. Vi så ham jo ikke som en stjerne. Han var jo bare vores musiklærer, fortsætter han.

Annonce

Ikke alene

I takt med at Peter Westfahl Amelung blev ældre, voksede hans interesse for Eurovision Song Contest.

Han fortæller, at han lige var væk i nogle år, hvor han fik et par børn, som også skulle have noget opmærksomhed. Og det var faktisk i forbindelse med hans job som pædagog, at han på ny blev draget ind i den flamboyante grand prix-verden.

- Der var en forælder, som havde hørt, at jeg altid havde et grand prix-spørgsmål med i den musikquiz, som jeg kørte med institutionens børn. Jeg fortalte hende så, at jeg var en rigtig grand prix-nørd, og så tilkendegav hun sørme, at det var hun også. Hun spurgte så, om jeg ikke skulle blive medlem af den danske fanklub, og det var dér, at jeg for alvor kom ind i miljøet, erindrer han.

Peters grand prix-favoritter

Det bedste danske Eurovision-bidrag gennem tiderne:

Her peger Peter på sangen med vikinge-temaet 'Higher Ground', som blev sunget af artisten Rasmussen. Den endte på som nummer ni ved finalen i Lissabon i 2018. 

Vi skal langt tilbage i tiden for at finde hans nummer to. Det er nemlig 1966-bidraget 'Stop, mens legen er god', som blev fremført af Ulla Pia.

Det bedste udenlandske Eurovision-bidrag gennem tiderne:

Svaret falder prompte, og det falder på de norske vindere fra 1985. Den kvindelige duo Bobbysocks!, som fremførte det festlige nummer 'La' det swinge'.

Valg nummer to falder på den svenske vinder fra 2012. Sangen 'Euphoria' blev fremført af sangerinden Loreen, og den er stadig særdeles populær her 10 år senere. På musiktjenesten Spotify har nummeret aktuelt lige under 200 millioner afspilninger.

Hvem vinder Eurovision 2022 ifølge Peter:

Det gør Sverige. Det føler han sig ret sikker på. Det er sangerinden Cornelia Jakobs, som fremfører nummeret 'Hold Me Closer'.

Hun er dog ikke favorit ifølge bookmakerne. Ifølge dem kommer Ukraine til at vinde konkurrencen ganske klart, men Peter peger på, at de forskellige landes fagjuryer, som står for halvdelen af pointafgivningen (seerne står for den anden halvdel), kan gøre det svært for nummeret.

Peter håber, at dette land vinder:

Storbritannien er Peters helt store darling i årets konkurrence. Sangeren Sam Ryder udfordrer det fysisk mulige, når han med en eksplosiv falset synger sig igennem nummeret 'Space Man'.

Peter Westfahl Amelung var slet ikke klar over, at der eksisterede en dansk grand prix fanklub.

Den går under navnet MelodiGrandPrixFans, og Peter Westfahl Amelung mener, at fanklubben består af 400 medlemmer.

Da han begyndte at komme i miljøet, var det som en helt ny verden, der åbnede sig for ham. Pludselig kunne han dele sin nørdede niche-interesse med ligesindede. Sammen nørder, danser og synger de med på alverdens Eurovision-numre til events året rundt.

For den store gruppe af fans mødes ikke bare til de helt store shows midt i maj. De samles også, når der er nationale grand prix-finaler på tværs af kontinentet.

- Det er bare en fantastisk gruppe af mennesker. I det her miljø møder man folk fra alle mulige forskellige samfundslag. Det er fascinerende, siger Peter Westfahl Amelung.

Annonce

Miljøet er mangfoldigt

Man skal bestemt ikke kimse af det fællesskab, som Peter Westfahl Amelung er blevet en del af.

Grand prix, Eurovision og alt derimellem fylder rigtig meget for manden fra Ålsgårde. En stor del af de venner, som han ser den dag i dag, har han fundet i forbindelse med sangkonkurrencerne.

- Jeg har i hvert fald 10 rigtig gode venner, som jeg har fået igennem fanklubben. Da jeg kom ind for en håndfuld år siden, kendte jeg kun én. Men jeg blev simpelthen bare modtaget, som den jeg er. Det har betydet rigtig meget for mig. Det er simpelthen noget, som bare skaber venskaber, slår han fast.

Til dagligt er Peter Westfahl Amelung SFO-leder på en institution i Hørsholm. Privat bor han i Ålsgårde med sine børn. Foto: Charlotte de la Fuente

Der er i øvrigt altid noget at snakke om i en gruppe bestående af Eurovision-nørder. Bevares, de kan også vende andre ting, men det er altså gigantshowet, som fylder mest.

- Det er jo noget af det sjove. Sange, som jeg synes, er fantastiske, kan mine venner synes er gyselige. Spændet er så stort, og der er altid gode diskussioner i gang, siger Peter Westfahl Amelung og fortsætter:

- Det hænger sammen med, at miljøet omkring Eurovision er så mangfoldigt. I vores fangruppe har vi alt fra pædagoger som mig til advokater og håndværkere. Men alle er på lige fod. Folk er så villige til at åbne deres hjem for mennesker, de slet ikke kender. Det er stort at opleve.

Annonce

Svensk favorit

Peter Westfahl Amelung har én gang været fysisk til stede ved en Eurovision-finale. Det var, da Parken i København lagde scene til festlighederne i 2001 - året efter, at hans gamle musiklærer Jørgen Olsen sammen med bror Noller havde smadret al modstand med 'Fly On The Wings Of Love'.

- Det var helt absurd at se ham vinde. Pludselig havde han vundet den konkurrence, som jeg altid havde fulgt. Han havde forsøgt sig mange gange, så jeg var virkelig glad på hans vegne. Jeg ved, at det var noget, som han havde kæmpet for længe. De nakkede det hele - det var fantastisk, fortæller Peter Westfahl Amelung.

Den 43-årige SFO-leder har en klar ambition om at opleve flere Eurovision-finaler i fremtiden - dog skal det helst foregå i nærområdet, pointerer han.

Og da det er den vindende nation, som året efter skal afholde Eurovision Song Contest, kan Peter Westfahl Amelung måske godt se frem til en smuttur allerede næste år.

Foto: Charlotte de la Fuente

Han peger i hvert fald selv på, at Sveriges bidrag er hans personlige favorit til at tage sejren på lørdag - i øvrigt med Storbritannien lige i hælene.

Der er også en stor 'hype' omkring værtsnationen Italien, som jo også vandt sidste år. Hvad tænker du om deres mulighed for sejr?

- Det er en mulighed, helt sikkert. Men det er sjældent, at et land vinder to år i træk. Danmark var tæt på i 2001 (Danmark blev nummer to efter at have vundet i år 2000 red.), men der er langt mellem snapsene. Statistikken taler imod dem. Jeg tror ikke på, at Italien snupper den, men det bliver deroppe af.

Den helt store ubekendte i årets konkurrence er Ukraine, som grundet den tragiske situation på de kanter er bookmakernes klare favorit.

- Der har altid været politik i Eurovision. Det kan man ikke komme udenom, og derfor var jeg også sikker på, at Ukraine ville vinde. Men det er jeg ikke længere.

Årets finale bliver afholdt i Torino, og den finder sted lørdag aften. Det danske bidrag, som kvindegruppen Reddi leverede, gik ikke videre fra tirsdagens semifinale.

Peter Westfahl Amelung skal se finalen i sine gode Eurovision-venners lag - som han plejer.

Annonce
Helsingør For abonnenter

For 29.5 mio. kroner får du årets dyreste sommerhus: - Det er helt perfekt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Britta afgør, hvor meget hjælp du kan få: - Vi finder altid en løsning

Helsingør For abonnenter

Stangstiv lystfisker ville med ud at sejle - i stedet mistede han kørekortet

Espergærde

Hey, Henning - din bil er kørt til huggeren

Helsingør

Peter leder plejehjem med top trivsel: - Vi er et lille sted, og det skaber en tæthed og samhørighed

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Helsingør

Usundhed i Helsingør: For meget alkohol, nikotin, junkfood og for lidt motion: - Unge piger mistrives

Helsingør For abonnenter

Familier i Espergærde ånder lettet op efter ændring i lokalplan: 'Det var et reelt scenarie at flytte herfra - nu har vi ro i sjælen'

For abonnenter

It-firma traf afgørende beslutning efter corona: Nu står udviklere på venteliste til et job

Espergærde

Central vej lukkes og busruter lægges om: Sådan ændres trafikken i Espergærde i de næste uger

Vi mistede to personer, da Sidney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med 'ekstra cheese'. Den anden lærte vi aldrig at kende

Helsingør

SOSU-krisen  kradser i Helsingør: Kære politikere, har I sovet i timen?

Helsingør For abonnenter

Blå blok bestemmer: Her skal nyt plejehjem ligge

Helsingør

Helt slut med testcenter i Helsingør: Så få lod sig teste på den sidste åbningsdag

Annonce