Helsingør: Fire piger i alderen fra 12-14 år deltog i eventen Hackaton, som foregik på Danmarks Tekniske Museum i går. Formålet med eventen, som var arrangeret af foreningen high5girls.dk var at motivere deltagerne til at tænke ud af boksen og bidrage til at opfylde FN's verdensmål gerne med brug af teknologiske løsninger.
-Vi vil gerne have haft der deltog lidt flere. Vi har haft flere afbud her til morgen. Men nu har vi fået testet konceptet af, og deltagerne er glade for at være med, og så håber vi, der kommer endnu flere næste gang, fortalte medarrangør Marianne Andersen, som udover at være medinitiativtager til high5girls.dk også står bag firmaet RoboInsights.
Lærerigt
Deltagerne blev i løbet af dagen enige om at arbejde med løsninger, der er bidrager til mindre stress og reducerer forureningen. Én af deltagerne var Johanna Frida Dam Hede på 12 år.
-Jeg var nysgerrig på, hvad det var. Det er lærerigt at være med, fortæller hun.
Udover at træne processen fra ide til virkelighed, snusede deltagerne også til hvad det vil sige at lave en kundeanalyse og en plan for markedsføringen og at pitche deres ide.
High5Girls er en non profit forening, der arbejder på at øge interessen for STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics) samt entreprenørskab hos piger.