Annonce
Danmark

Få overblikket: Se rejsevejledningerne fra corona-udbruddets start til nu

Arkivfoto: Mette Mørk
Fredag den 24. januar opdaterede Udenrigsministeriet deres rejsevejledning for Hubei-provinsen i Kina, hvor coronavirus stammer fra. Derefter gik det stærkt - med vejledningerne og nedlukningerne.
Annonce

Lørdag den 13. marts klokken 12 lukkede Danmark sine grænser. Inden da var tre uger forløbet, hvor rejsevejledningerne ud af landet blev opdateret nærmest dag for dag.

24. januar: Udenrigsministeriet opfordrer i en opdateret rejsevejledning for Kina til ekstra forsigtighed i Hubei-provinsen, hvor coronavirus stammer fra. Sundhedsstyrelsen herhjemme vurderer på det tidspunkt, at der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark.

26. januar: Den danske rejsevejledning for Hubei-provinsen ændres, så alle unødvendige rejser til området nu frarådes. Samtidig bliver der rådet til forsigtighed i resten af Kina.

3. februar: Alle ikke-nødvendige rejser frarådes i hele Kina, mens alle rejser i Hubei-provinsen frarådes.

24. februar: Selv om der er flere tilfælde af virusset i Italien, lyder meldingen, at man ikke skal være nervøs for at tage på ferie i støvlelandet. Udenrigsministeriets rejsevejledning henviser til, at der fortsat er få tilfælde af smittede i Italien.

25. februar: Danskerne opfordres til at være ekstra opmærksomme som følge af lokale smitteudbrud med coronavirus i flere nordlige regioner i Italien. Samme melding kommer for Sydkorea og Singapore.

26. februar: Advarslen om ekstra forsigtighed udvides til også at omfatte Japan og Spanien.

2. marts: Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til fire nordlige regioner i Italien på grund af udbruddet af coronavirus. I resten af landet anbefales det fortsat at være ekstra forsigtig.

3. marts: Alle ikke-nødvendige rejser til den sydkoreanske provins Gyeongbuk og byen Daegu frarådes efter en stor stigning i antallet af smittede. Samme melding gælder for Iran.

5. marts: Danskere i Frankrig, Tyskland, Spanien og Østrig opfordres til at være ekstra forsigtige.

6. marts: Der opfordres til som minimum at udvise ekstra forsigtighed ved alle rejser til udlandet.

7. marts: Alle unødvendige rejser til yderligere to regioner i Italien frarådes, så anbefalingen nu omfatter seks regioner.

9. marts: Alle rejser til hele Italien og San Marino frarådes. Det samme gælder for Iran, mens det for Østrig gælder alle rejser til skisportsområdet Ischgl og alle ikke-nødvendige rejser til delstaten Tyrol.

10.-11. marts: Israel, Palæstina, tre regioner i Spanien, to regioner i Tyskland, flere områder i Frankrig, Tyrkiet, Thailand, Egypten, Vietnam og Indien føjes til listen over de områder, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes.

12. marts: Ikke-nødvendige rejser til USA og Malaysia frarådes.

13. marts: Alle ikke-nødvendige rejser i hele verden frarådes, og danskere i udlandet opfordres til at rejse hjem. Samtidig lukkes de danske grænser for udlændinge, som ikke har en anerkendelsesværdig grund til at rejse ind i landet. I første omgang gældende indtil 13. april.

6. april: Den globale rejsevejledning forlænges frem til og med den 10. maj.

9. maj: Den globale rejsevejledning, der fraråder ikke-nødvendige rejser for hele verden, forlænges til 31. maj.

15. juni: Rejser til Tyskland, Norge og Island er igen mulige. Der opfordres dog fortsat til forsigtighed.

18. juni: Nye vejledninger varsles pr. 27. juni. Den endelige liste over tilgængelige lande ligger først klar fra den 25. juni. Den bliver baseret på to ting: smitte pr. 100.000 indbyggere samt hvordan de enkelte lande tester for corona-virus. Det er kun lande inden for Schengen og EU samt Storbritannien, der er i spil.

Som det ser ud pr. 18. juni lever følgende lande, ifølge en opgørelse fra DR, op til kriteriet om maksimalt 20 smittede pr. 100.000 indbyggere: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Holland, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Portugal og Sverige lever til gengæld ikke op til kriteriet.

Radio4 Morgen har talt med virolog Allan Randrup Thomsen om de nye rejsevejledninger, der gælder fra den 27. juni. Lyt med her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce