Annonce
Udland

Politi rydder migrantlejr med tåregas i hjertet af Paris

Politi går igennem en teltlejr, som mandag blev sat op i det centrale Paris på Place de la République. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Frankrigs indenrigsminister kalder billeder af politiaktion mod migrantlejr for "chokerende".
Annonce

Fransk politi har sent mandag brugt tåregas for at få ryddet en migrantlejr, som var sat op i det centrale Paris.

På den kendte Place de la République havde frivillige sat omkring 500 blå telte op, som hurtigt blev fyldt med migranter, hvoraf størstedelen kom fra Afghanistan.

Omkring en time efter dukkede politiet op for at rydde lejren.

Politifolk begyndte at fjerne telte - i nogle tilfælde med folk indeni - hvilket blev mødt med protester.

For at få de sidste rester af lejren ryddet fra pladsen brugte politiet tåregas, hvilket drev migranterne ud i Paris' gader.

Rydningen af lejren sker, en uge efter at omkring 2000 migranter måtte fraflytte en lejr i den nordligt beliggende Paris-forstad Saint-Denis uden at blive genhuset.

Politiaktionen mandag har mødt kritik flere steder fra.

Frankrigs indenrigsminister Gérald Darmanin kalder billeder af rydningen for "chokerende" og meddeler, at han har beordret politiet i byen til at udarbejde en rapport om aktionen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce