Annonce
Alarm 112

Politiet rykkede ind: Mor afslørede datters hash-fabrik

Politiet troede, at en kvinde var i fare. Men hun havde bare travlt med at dyrke hash.  (Arkivfoto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix)
Politiet i Helsingborg ledte efter kvinde i fare, men fandt avanceret narko-værksted.
Annonce

HELSINGBORG: De fleste børn kender garanteret til, at forældrene kan lidt for nysgerrige på, hvad ungerne egentlig går rundt og foretager sig. En voksen kvinde i Helsingborg har det formentlig på samme måde efter, at moderen ufrivilligt fik afsløret hendes hash-fabrik.

Det er Helsingborgs Dagblad, der fortæller, at en bekymret mor kontaktede politiet med en melding om, at hun ikke havde haft kontakt med sin datter i lang tid - en datter, der måske blev udsat for vold.

Derfor rykkede politiet ud til den 30-årige datters bopæl i et boligområde midt i Helsingborg. Ingen åbnede, da betjentene ringede på, men der var bevægelse at spore i boligen, kunne en af betjentene se gennem brevsprækken, skriver Helsingborgs Dagblad. Trods betjentenes råb om, at det var politiet, og der skulle lukkes op, forblev døren lukket.

Annonce

Brød døren op

Til slut frygtede politiet, at kvinden var i fare og brød døren op. Indenfor stod den 30-årige kvinde - med hænderne i vejret, skriver den svenske avis. Og boligen viste sig at være en ret avanceret hash-fabrik.

Der var masser af dyrkningsudstyr i værelserne. Toiletkummen var fyldt af hash, som kvinden havde forsøgt at skylle ud - uden held. Og politiet fandt også en anseelig mængde cannabis, som kvinden indledningsvis indrømmede at ryge af.

Ifølge Helsingborgs Dagblad skiftede kvinden forklaring under politiets efterforskning af sagen. Nu røg hun ikke længere selv hash, men var blot interesseret i, hvordan man dyrkede det, så man kunne udvinde en særlig olie fra det. Søgninger fra kvindens computer viste dog, at hun var gået efter frø til hashplanter, der gav en kraftig rus, skriver avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce