Gurre: Politiet og brandvæsenet rykkede onsdag middag ud til en brand i en garage på Ørsholtvej ved Gurre.
Det oplyser Jakob Tofte, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Branden blev anmeldt klokken 11.44, og da var der ild i garagen. Alle var dog ude af huset, da brandvæsen og politi ankom til stedet.
Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan branden opstod, men det skal nu undersøges.
- Vi skal have teknikere til at undersøge, hvad årsagen til branden er. Vi har nogle formodninger, men vi vil gerne holde det for os selv lige nu, siger Jakob Tofte.
Han kunne ikke sige, hvor store skaderne på garagen var. Huset skulle dog kun have været udsat for røg.