Annonce
Helsingør

Politisk plakat i børnehøjde vækker anstød: - Det er porno!

Plakaten i buslæskuret. Mange finder den stødende og direkte krænkende.  
Socialistisk Ungdomsfront mener ikke, der er nogen problemer med indholdet på deres propagandaplakater, som hænger i busskure i Helsingør. Men det er der andre, der gør.

POLITIK ELLER PORNO: Flere gange har mødre og fædre i den senere tid lagt hænderne skærmende over deres børns øjne, mens de ventede på bussen blandt andet ved Jernbanevej i Helsingør.

Der sidder en plakat på læskuret, som viser en nøgen kvinde, der tilsyneladende masturberer og udfører fellatio (oralsex) med figuren af en boligblok. På plakaten står budskabet: 'Billige boliger eller vi boller på gaden'.

Det er faldet flere for brystet, at bevægelsen Socialistisk Ungdomsfront har sat en plakat af den karakter op uden at tænke på borgernes blufærdighed, eller på, at den ikke blot kan støde voksne men også sidder lige i børnenes øjenhøjde.

Annonce

'Vulgært'

Af en længere debattråd på Facebook at dømme er der dog delte meninger om, hvor anstødelig  plakaten er, men der er dem, som finder den krænkende.

Blandt andre Natasha Christiansen, som har lagt et foto af plakaten op på det sociale medie. Hun mener, det er porno og finder, at plakaten krænker folks blufærdighed og er til skade for børnene.

- Kan vi blive enige om at Socialistisk Ungdomsfront gerne må tænke på, at der også kommer små børn ved busstoppestederne, hvor de ulovligt har sat deres vulgære provo-posters op? spørger hun.

Det er en tegnefilmsfigur. Jeg tror bare folk skal komme sig over det

Ayanie Farah, SUF

Helsingør Dagblad har kontaktet Socialistisk Ungdomsfronts (SUF) afdeling i Nordsjælland for at høre nærmere om de  tanker, der ligger bag plakaten og om organisationen overhovedet har tænkt på, om den kunne støde og krænke borgernes blufærdighed og måske være til skade for børnene, inden de satte dem op.

Annonce

Det er ikke porno

Men Ayanie Farah fra SUF's pressegruppe mener slet ikke, der er tale om porno.

- Det er en tegnefilmsfigur. Jeg tror bare folk skal komme sig over det, siger Farah.

HD: - Men folk bliver jo stødt?

- Det er jo også lavet for at komme lidt på tværs. Der er folk, som mangler et sted at bo og det er en større skandale, end at der sidder en tegnet kvinde og masturberer på en plakat, svarer han.

HD: - Hvorfor er det en kvinde og ikke en mand, der ses på plakaten?

- Jeg tror ikke der er tænkt så meget over kønnet. Kvinders seksualitet er nok mere skammet end mænds - nu har jeg ikke selv været med til at designe plakaten, men jeg kunne forestille mig at det var derfor, svarer Farah.

Annonce

Tror ikke, det skader børn

HD: - Plakaterne hænger lige i børnehøjde. Synes I det er i orden at udsætte børn for tegninger af den karakter? 

- Jeg tror ikke, det skader børn at se det. Jeg har ikke selv børn, men ... altså - der er nogen som er meget puritanske omkring den slags, men det er vi ikke, lyder det fra Farah fra SUF's pressegruppe.

Københavns Politi har tidligere til TV2 udtalt, at man skal tage hensyn til blufærdigheden hos almindelige mennesker, hvis man viser pornografiske billeder i det offentlige rum.

Helsingør Dagblad har spurgt Nordsjællands Politi, om de nærmere regler og grænser for pornografisk indhold på plakater i det offentlige rum, men politiet er ikke vendt tilbage inden avisens deadline.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Lottes pigedrøm fik vokseværk: I dag ejer hun flere butikker og sælger fra Ålsgårde til Canada

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Nordsjælland

Gård fuldstændig overtændt: Svært forbrændt 82-årig kørt med eskorte på Riget

Navne For abonnenter

Planlagde sin bisættelse ned til mindste detalje - alligevel ville Jan ikke vide, hvornår han skulle dø

Helsingør

Sådan er skoledagen med skyhøj coronasmitte: Skolelærer med corona underviser online, og specialundervisning sløjfes

Helsingør

'Når havet vil ind, så kommer det ind': Beredskabet har fokus på udsatte områder, når stormen rammer

Antallet af børn med forældre på kontanthjælp er næsten halveret på få år

Nordsjælland

Lokale ildsjæle fremlægger forslag til at udvikle kystby: - Ellers ender vi som en soveby

Helsingør For abonnenter

Nu skal populært spisested privatiseres: Helsingør Kommune har overtrådt reglerne

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Helsingør

Stormvarsel opjusteret: 'Farligt vejr' forventes at ramme Helsingør lørdag - sådan forbereder du dig

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Debat

Debat: DTU til Helsingør: Hvad kan der gøres for at få den maritime uddannelse hertil?

Kultur For abonnenter

Efter nej til kommunale frikadellerSpisekammeret: Kulturhus frygter at blive ramt af forbud

Espergærde

Ups! 60-årig mand fra Espergærde kørte direkte over ny rundkørsel

Annonce