Annonce
Debat

Præsten skriver: Øjetrim

Vestervang Kirke, Helsingør. Foto: Lars Johannessen

For et stykke tid siden ringede en af mine venner, og fortalte, at han havde fundet sine tænder. Det undrede mig, da min ven er 50 år og ikke har gebis. Forklaringen var, at hans far netop var død, og da min ven ryddede op i sin fars bolig, havde han fundet en tændstikæske med sine gamle mælketænder, som hans far havde gemt i en skuffe i 40 år.


Jeg tror, at vi alle kan få stor glæde af at ”trimme” vores øje til bedre at se skønheden eller betydningen i alle de små og tilsyneladende værdiløse ting omkring os, som vi ofte overser. Eller i de fragmenter af en forsvunden helhed som vores liv og erindringer ofte består af.


Annonce

Sådan kan små ting få stor affektionsværdi for os. Men ofte ser vi ikke de små ting, men overser dem, selv om de måske har noget at sige os.

Sognepræst i Vestervang kirke, Helsingør, Troels Bak Stensgaard, har i denne uge forfattet "Præsten skriver".Foto: Lars Johannessen.

En mand, der har lært mig og mange andre i Helsingør om dette, er kunstneren og forhenværende malermester, Johannes Peter Kattrup.

Johannes er 88 år, men jeg møder ham ofte i byen, og han har næsten altid set eller oplevet noget, som han fortæller om med sit smittende humør. ”Det er næsten som at vinde i lotteriet, når man får et kærligt blik eller en venlig hilsen”, sagde han til mig forleden.

I en butik i Sct. Olai Gade 37, som venter på en lejer, har Johannes en vinduesudstilling, hvor man kan se et lille udvalg af hans collager og tegninger med ”streger der danner rum og tilsyneladende rum”, som han selv formulerer det. Det er værd at gå derhen og se, hvad man kan se.

Som mange nok husker, drev Johannes Kattrup i årene 1986 til 2014 sit eget forunderlige museum ved navn Museum for Fundne Fragmenter i Bjergegade 15.

Johannes Kattrup i sit tidligere galleri "Museum for fundne fragmenter". Foto: Lars Johannessen

I museet kunne man se utallige genstande, som Johannes havde fundet i Helsingør og omegn: Mursten fra middelalderen, sten fra stranden, forsteninger med millioner af år på bagen, papirlapper med tekster, måske fra en gammel reklame, små stykker og dele af plastik, jern eller træ. Ubestemmelige ting, præget af livet i byen eller naturens slid. Genstande som måske engang havde været en del af en maskine eller en bygning eller en anden helhed, som man nu selv måtte gætte sig til. Eller som nu måske lignede et fabeldyr eller et forvrænget ansigt. Johannes sammensatte de utallige fragmenter kunstfærdigt i store collager og tableauer i sit museum, hvor man også kunne se hans mange smukke abstrakte tuschtegninger.

Selv har Johannes Kattrup kaldt sin kunst for nutidsarkæologi eller med sit eget og mere poetiske udtryk for ”øjetrim”. For som han selv har forklaret: ”Jeg træner mit øje, når jeg går og finder noget på gaden. Det er godt at have trænet sit øje til at modstå de mange indtryk, som vælter ind over os.” Det drejer sig om at øve sig i at se små deltaljer og helheder på samme tid, har Johannes også sagt.

Jeg tror, at vi alle kan få stor glæde af at ”trimme” vores øjne til bedre at se skønheden eller betydningen i alle de små og tilsyneladende værdiløse ting omkring os, som vi ofte overser. Eller i de fragmenter af en forsvunden helhed som vores liv og erindringer ofte består af.

Det kan måske gøre os bedre til at få øje på det virkelig værdifulde i tilværelsen.

Jeg vil slutte med et digt af en af mine forgængere, Preben Formann (1936 - 2017), som han skrev, mens han var præst ved Vestervang kirke i årene 1972 - 1980, og fik trykt i Helsingør Dagblad.

Jeg fandt det gulnede avisudklip på Museum for Fundne Fragmenter, hvorefter Johannes Kattrup generøst forærede det til mig, og Preben Formanns digt fortjener at komme i avisen igen:

Du skal elske livet,

for din egen skyld,

elske livet med dets glæde og smerte,

sejre og nederlag, medgang og lidelse.

Livet er værd at elske,

Gud har jo givet dig det.

Selvfølgelig er der ting i livet,

du ikke kan elske:

ondskab, snæversyn, løgn, hovmod,

de livsødelæggende kræfter.

Men selve livet skal du elske,

dét der ustandseligt strømmer dig i møde fra livets Gud,

i et solstrejf, i den elskedes stemme,

i en skøn form, en god gerning,

et ægte smil, en klog indsigt,

en fugls kvidren, en god vin,

i smuk musik, i en ædel idé,

og fremfor alt: I Kristus.

Dette liv skal du elske,

selve livet,

hvordan dit eget end forløber,

hvor god en start det fik,

hvor godt eller dårligt det ender,

hvor kort eller længe det varer.

Du skal elske livet,

dertil blev du skabt,

ikke til at hade det,

misbruge det,

kede dig ved det,

men til at elske det,

lade det gennemstrømme dig,

lade det rive dig med.

Du er selv en del af livet,

det evigt friske,

det evigt fremvældende liv,

hvis du selv vil være det.

Hvis du ikke vil, går du glip af det,

sygner hen og dør.

Dertil blev du ikke skabt,

nej, men til at elske livet

og Gud, der skabte det.

Du skal elske livet,

for din egen skyld.

Præsten skriver

Helsingør Dagblad har et fast panel af præster, der på skift skriver. Ordet er helt frit - så det kan både være en prædiken, en erindring eller en refleksion over et aktuelt emne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce