Annonce
Debat

Præsten skriver: Frokost til appetitten

Helsingør Domkirke.Foto: Lars Johannessen
Annonce

Storm P. har en lille tegning af en fed mand, der møder en tigger: ”Goddag” siger den fede mand, ”jeg er ude for at samle lidt appetit til frokosten”. ”Nå” siger tiggeren ”og jeg er ude og samle lidt frokost til appetitten.”

Forskellen på de to er slående. Den fede mand forlader sit bugnende spisekammer i håb om at skaffe mere plads i sin store bug. Tiggeren har mere end rigelig plads i sin slunkne mave. Han må ud for at finde noget at putte i den.

"Præsten skriver" er i denne uge forfattet af Domprovst, Steffen Ravn Jørgensen.Privatfoto

Ordet appetit bruges ofte i overført betydning. Man kan have appetit på mangt og meget - for eksempel på livet. Dét har Storm P’s tigger så øjensynligt og uproblematisk - han har mod på livet. Det savner den fede. Han har godt nok alt hvad der skal til, men han savner lysten til at bruge det. Og i denne corona-tid er vi nok mange, som har nok at sætte på bordet, men som alligevel oplever en sult, et savn, en livsfylde.


Når der lyder et betænksomt ord, en kærlighedserklæring og vi tager det til os, tror det, så åbner der sig nye muligheder, måske en ny verden. Troen er i alle menneskelige forhold afgørende - også i forhold til Gud.


Jesus sagde om sig selv: ”Jeg er livets brød”. I de mange møder Jesus havde, gav han den udstødte nyt mod på livet, han helbredte den syge, han gav den som havde fejlet og var ringeagtet et nyt håb, en ny begyndelse. Han fortalte om den, som havde soldet familiens formue bort og var havnet i sølet, og som det til trods blev hilst velkommen og fik sin værdighed igen. De mange lignelser og fortællinger og helbredelser var nærende ”brød”. Med sit liv var Jesus det nye livets brød.

Om Jeppe Aakjær også har haft disse ord i tankerne, da han skrev ”Jeg er havren, jeg har bjælder på” skal være usagt. Men i hvert fald er meningen den samme.

”Mens i dug, jeg groede fod for fod 

Groede sangen sammen med min rod

Den, som ydmygt lægger øret til, 

Hører lærkens triller i mit spil

Dét kan kolde hjerner ej forstå: 

Jeg er lærkesangen på et strå

Livets rytme døbt i sommerdræ, 

Mer end gumlekost for øg og fæ”.

Det kan kolde hjerter ej forstå. Det er et kodeord hos Jeppe Aakjær og i alt hvad Vorherre foretog sig på denne jord. Kolde hjerner - og for den sags skyld hjerter - vil aldrig kunne forstå, at der er en verden uden for det beregneliges univers. De kolde hjerner og hjerter har nok i sig selv og ikke blik for en større verden udenfor.

Men undertiden mærker vi en udstrakt hånd, et kærligt ord, som midt i et stort mismod skaber en ny verden med tro og livsmod. Når der lyder et betænksomt ord, en kærlighedserklæring og vi tager det til os, tror det, så åbner der sig nye muligheder, måske en ny verden. Troen er i alle menneskelige forhold afgørende - også i forhold til Gud.

I et overflodssamfund kan man sagtens have det som Storm P’s tykke mand. Han havde alt, men ikke appetit på livet. Mangler gnisten eller troen, så kan det hele forekomme uden mening og tyngde. Den, der mener at have fået for meget af livets brød, overflod af materialisme, kan være ganske sikker på, at det brød, han har forspist sig på, har båret falsk varebetegnelse. Livets brød, livsmod - ja tro, håb og kærlighed - kan man ikke få for meget af, overmæthed eksisterer ikke i den sammenhæng.

Præsten skriver

Helsingør Dagblad har et fast panel af præster, der på skift skriver. Ordet er helt frit - så det kan både være en prædiken, en erindring eller en refleksion over et aktuelt emne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Anmeldelse af 'Sommerdahl': Hyggeligt med nye mord i guddommeligt smukke omgivelser

Helsingør

Se video: Statsministeren svarer på dagbladets spørgsmål om hårdtramte caféer

Annonce