Annonce
Helsingør

Præsten skriver: Sidste søndag i kirkeåret

Horserød. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

Kirkeåret forløber på en anden måde end vores almindelige kalenderår. Kirkeåret begynder på søndag den 29. november, hvor det er 1. søndag i advent. På den søndag skifter vi tekstrække ved gudstjenesten. De år, hvor årstallet er lige, benytter vi 1. tekstrække i alterbogen, som er den bog, der indeholder de tekster, som der skal læses og prædikes over ved gudstjenesterne. Når årstallet er ulige, benytter vi anden tekstrække i alterbogen.

I år betyder begyndelsen på kirkeåret, at de nye menighedsråd, som lige er blevet valgt i denne måned, tiltræder deres arbejde. Det understreges formelt ved højmessen, hvor præsten omtaler det fra prædikestolen.

Hanne Storebjerg står her foran fængslets egen kirke. Foto: Lars Johannessen

Da vi indledte trinitatis tiden, sagde Jesus. Det er nødvendigt at vi fødes af vand og ånd, hvis vi skal komme ind i Gudsrige. Gennem trinitatis tiden, som begyndte efter pinse efter vores højtiders afslutning, og pinsen er den sidste af dem, har vi hørt, hvordan det går med væksten i Gudsrige. Det vil sige, at det drejer sig om, hvordan væksten er i Gudsrige. Derfor er der en vis alvor over denne søndag. For Gudsrigets vækst har med konkrete forhold at gøre, og omfatter også vores valg og handlinger. Det er ikke lige meget, hvordan vi opfører os overfor både os selv og de andre. For vi lever i en verden, hvor vi ikke bare fødes af vand og ånd i dåben. Desuden fødes vi også ind i en sammenhæng med andre mennesker, og det ansvar, som følger med det.

Kristendommen bliver til i mødet mellem relationen til Gud, og relationen til andre menneske og kærligheden til dem.

At elske er at ville det godt for den anden. Og moralen er at gøre det. Vores kærlighed bæres af relationen til andre. Det er relationen, som er fundamentet for vores liv.

Kærligheden betegner altid forholdet til den anden. Ikke som et hvilken som helst forhold. Men et forhold, hvor man ønsker det godt for den anden. Hvad der er godt for den anden, kan kun den anden sige. At elske er at ville det godt for den anden og så gøre det. Det nytter ikke at have gode hensigter i hjertet eller hjernen. Det mærker den anden ikke. Det gode må komme til syne i handlinger, som den anden kan mærke.

På søndag er prædikenen den store doms tekst i Mattæus kap 25. Den handler om, hvordan vi forholder os til de mindste små i verden. De syge. De sultne. De fangne. De nøgne. De fremmede. Den lignelse handler om, hvor vigtigt, det er, at tage sig af, de mennesker, som har brug for det også dem, som det er besværligt at have med at gøre. For det er Kristus, vi tager imod, når vi modtager vores medmenneske. Han satte sig i alles sted, hvor han hang med en åben favn ud mod verden. Han trådte i stedet for alle de udstødte, udsatte og dem, ingen vil have med at gøre. Hans kærlighed viste sig i hans handling, der tog udgangspunkt i vores behov, som er hjælp til at opfylde kærlighedsbuddet


På søndag er prædikenen den store doms tekst i Mattæus kap 25. Den handler om, hvordan vi forholder os til de mindste små i verden. De syge. De sultne. De fangne. De nøgne. De fremmede. Den lignelse handler om, hvor vigtigt, det er, at tage sig af, de mennesker, som har brug for det også dem, som det er besværligt at have med at gøre.


Allerede som spædbarn, blev Jesus fordrevet fra sit hjemland til Ægypten for at leve som fremmede. Da han blev voksen, måtte han forlade sin hjemby, hvor indbyggerne ville dræbe ham. I ørkenen både sultede og tørstede han. På korset bad han om at få noget at drikke, og man gav ham en svamp med eddike. DA han blev taget til fange, forlod disciplene ham, og Peter nægtede, at han havde noget kendskab til ham.

Jesus mærkede på egen krop, hvordan det er at være udstødt, forladt, udsat og pint. PÅ den måde gjorde han sig med et til alle dem, der lider afsavn. Derfor er det Kristus vi møder i disse mindste små. Derfor er det ham, vi svigter, når vi ikke tager os af de mindste små.

Et andet sted i Ny Testamente tales der om to veje. En smal og en bred. Der står, at den smalle vej fører til livet, og den brede vej fører væk fra Gud til fortabelse. Den smalle vej er smal, fordi den er vanskelig at gå på. Men den fører til livet. Den brede vej er lettere at gå på i hvert fald til at begynde med. PÅ den brede vej tænker man på sig selv og sine egne behov. Den vej bliver efterhånden så trang, så den kan true med at kvæle os. Den smalle vej udvider sig efterhånden og fører til Guds riges vækst.

Paulus siger et sted, at Guds kærlighed tvinger os. Den tvinger os til at vise vores medmennesker kærlighed – også de mindste små.

Gud ske lov for det!

Præsten skriver

Helsingør Dagblad har et fast panel af præster, der på skift skriver. Ordet er helt frit - så det kan både være en prædiken, en erindring eller en refleksion over et aktuelt emne. Fra den 27. september kan du læse "Præsten skriver" i søndagens avis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce