Annonce
Nordsjælland

Pres på strandene: Hornbæk Plantage får livreddere i industriferien

Livredderne holder godt øje med gæsterne på Hornbæk Strand og i industriferien vil de også passe på de badende ved Hornbæk Plantage.Foto: Scanpix
Der kommer mange badegæster til Hornbæk. Så mange at livredderne og kommunen gerne vil lokke nogle af dem til at også at bruge bademulighederne på den anden side af Hornbæk Havn.
Annonce

HORNBÆK: Badegæsterne i Hornbæk får om få uger en ekstra livredderovervåget badestrand at boltre sig på. Fra den 11. juli og frem til den 2. juli får stranden ved Hornbæk Plantage nemlig et hold livreddere.

- Det bliver med hele udstyret. Det er kun vores redningsstationer, der vil se lidt mere primitive ud, fordi vi ikke kunne nå at få bygget tre nye, fortæller John Mogensen, der er leder af Den Nordsjællandske Livredningstjeneste.

Annonce

Vælg en anden strand

Det er livredningstjenesten der sammen med Redningsudvalget fra Helsingør Kommune har besluttet at åbne endnu en strand med livreddere i industriferien. Det sker for især at aflaste Hornbæk Strand, der mærker et stærkt pres. Og netop i disse coronatider vil man gerne give badegæsterne bedre muligheder for at holde afstand. Derfor er åbningen af Hornbæk Plantage et forsøg på at lokke nogle af dem, der kører til Hornbæk til at vælge den anden strand at bade på.

- Der er allerede badende i plantagen i dag. Vi kunne også have valgt for eksempel Julebæk Strand, men vi vurderede, at når folk er kørt til Hornbæk, så er det sværere at få dem til at køre et nyt sted hen bagefter, siger John Mogensen.

Han håber, at det vil lykkedes at få nogle af badegæsterne til vælge den anden strand, der jo ikke ligger ret langt fra Hornbæk Strand.

Netop i år er der naturligvis meget fokus på at holde afstand og at bede badegæsterne om at gøre det samme. Flere steder i landet har det ført til, at man har fået coronavagter, der skal hjælpe de badende med at holde en passende afstand.

- Det har vi også overvejet, fortæller John Mogensen.

Livredderne mener dog at det giver mest mening, at det som nu fortsat er Nordsjællands Politi, der varetager opgaven med at passe på at badegæsterne holder afstand.  Så kommer livredderne heller ikke i klemme i forhold til deres egentlige opgave.

- Men vi vil gerne være servicemindede og fortælle at 'se nu har vi skaffet jer endnu mere plads at være på', siger John Mogensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce