Annonce
Sport

Profil bliver i Helsingør: - Jeg er glad, hvis jeg kan hjælpe andre til tops

Daniel Norouzi (FC Helsingør) jubler efter udligningen til 1-1 under kampen i NordicBet Ligaen mellem FC Fredericia og FC Helsingør den 17. september 2021 på Monjasa Park i Fredericia (Foto: Claus Birch).
Daniel Norouzi har valgt at forlænge sin aftale med FC Helsingør, der kan bringe ham en tur i Superligaen. Men det vigtigste er at nyde fodbolden og hjælpe andre. En kæmpe julegave, siger sportschef.

FODBOLD: Daniel Norouzi elsker at være i Helsingør, og han har derfor forlænget sin kontrakt allerede nu, så den gælder frem til sommeren 2023. Om det bliver med oprykning til Superliga og fodbold på 1. klasse har andenprioritet.

- Men selvfølgelig vil det være sjovt, konstaterer den lille midtbane-spiller, der kom til FC Helsingør få dage efter, klubben rykkede i 2. division i 2019.

Nu er klubben pludselig favorit til Superliga-oprykning, og FC Helsingør er igen blevet noget man snakker om i toppen af dansk fodbold. Daniel Norouzis to og en halv sæson har stort set været en konstant optur. Og derfor var han heller ikke svær at få til at føre pennen til papiret, da den nye kontrakt blev forelagt.

Annonce

Jeg er helt vildt glad for at være en del af FC Helsingør, og jeg kan ærlig talt ikke se mig selv et andet sted nu

Daniel Norouzi, FC Helsingør

- Jeg er helt vildt glad for at være en del af FC Helsingør, og jeg kan ærlig talt ikke se mig selv et andet sted nu. Det var meget nemt at blive enige om, at vi skulle fortsætte samarbejdet. For mig handler det om at være med i et usædvanligt spændende projekt, som jeg har været med i siden den nye start for et par år siden. Det har jeg ikke lyst til at slippe, siger Daniel Norouzi.

Hvorfor er det blevet så godt i FC Helsingør i din tid i klubben?

- Det er der selvfølgelig flere grunde til, men skal jeg pege på en ting, så er det den dygtighed, som Brian Gellert (sportschef, red.) og den øvrige sportslige ledelse har sat truppen sammen med. Det er en meget homogen og balanceret trup, hvor der er en fantastisk stemning og mange dygtige spillere, som fungerer godt sammen både på og uden for banen, og det betyder meget for mig, siger Norouzi.

Udvikling før Superliga

Det er altså mere livet og dagligdagen i FC Helsingør, der motiverer den snart 30-årige spiller. Ved siden af fodbolden læser han erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. Derfor er det heller ikke drømmene om udlandseventyr og store danske klubber, som fylder fremtidsdrømmene hos Norouzi, der er fodboldopdraget i Brøndby, hvor han også fik debut i Superligaen.

- Jeg vil gerne i Superligaen med FC Helsingør. Selvfølgelig vil jeg det. Men det er ikke motivationen. For mig er det vigtige, at vi hele tiden rykker os som klub og hold, som vi har gjort de seneste år. Og kan jeg så være med til skubbe på, så en af vores unge talenter ender i en topklub i Danmark eller i udlandet, så er jeg mere end tilfreds. Det er en stor motivation for mig, konstaterer Daniel Norouzi.

- Vi har et mål om at komme i top 3, og det går vi efter. Hvis vi så bliver nummer 3, så mener jeg ikke, at vi kan tale om at have skuffet. De andre hold i toppen af 1. division er jo altså lige i haserne på os, så det bliver en vildt tæt og svær afslutning, fortsætter FC Helsingørs viceanfører med det høje rygnummer.

Hvorfor spiller du med nummer 88?

- Det var min første dag, hvor Kalle-holdleder spurgte, hvilket nummer jeg ville have. Jeg spurgte ham, hvad hans yndlingsnummer er. 88 var svaret, og det var derfor også mit svar til ham, forklarer Norouzi.

Annonce

Farvel til spas-makker

FC Helsingør sagde forleden farvel til målmand Kevin Stuhr Ellegaard. En af de mest livlige personligheder i truppen. Ligesom Norouzi. De to har også lavet deres portion spas og løjer i omklædningsrummet, og Norouzi kommer til at savne keeperen.

- Der er to dele af det. På banen, hvor han udstråler en sindssyg ro og professionalisme. Lad os være ærlige, så er han jo en gammel fodboldspiller, og udløbsdatoen har jo nærmet sig. Men han vidste hvad han kunne, og det gjorde han til UG. Det kommer vi til at savne, og der venter da Gellert en spændende opgave for Gellert med at finde en ny målmand, siger Norouzi.

- Den anden del er uden for banen. Der kommer et kæmpe tomrum efter Kevin, for han fylder enormt meget med sin personlighed i en trup, og det bliver savnet. Men som regel er der nu en anden, der træder frem på scenen og får en ny rolle. Det kommer også til at ske her. Og så håber jeg da, at Kevin kigger forbi til en pølse og en øl i Helsingør, lyder det fra fodbold-spilleren, der til gengæld glæder sig over tilgangen af den tidligere holdkammerat fra Næstved Kristoffer Munksgaard, som netop er købt i Fremad Amager.

- Munksgaard var kant i Næstved, hvor han i dag spiller længere fremme. Men han er en spiller, der er ekstremt dygtig på bolden, han sparker med begge ben, og så er han en sindssygt dygtig kontraspiller. Og så kan jeg læse, at han også er sulten, og jeg er sikker på, at han kan tilføre noget ekstra og noget nyt til vores hold, konstaterer Daniel Norouzi.

Annonce

Julegave

Forlængelsen med Daniel Norouzi var en af vinterens vigtigste opgaver for FC Helsingørs sportschef, der allerede har haft mægtigt travlt med farvel til Kevin Stuhr Ellegaard og topscorer Sebastian Czajkowski samt indkøbet af Kristoffer Munksgaard.

- Det er en kæmpe julegave for FC Helsingør, at vi nu har sikret Daniel. Det er en fantastisk personlighed. Han har været med på hele turen fra 2. division og har igen og igen bevist sit store værd som leder på og uden for banen og som en rigtig dygtig fodboldspiller. Det er en glædelig dag, konstaterer Brian Gellert.

Daniel Norouzi har spillet 68 kampe for FC Helsingør og scoret tre mål - to af dem i denne sæson.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Varsel om forhøjet vandstand mandag morgen: - Kan føre til lokale kystnære oversvømmelser

Navne

Indian er blevet redet af tre generationer og sætter fortsat tempo på morgenturene i skoven: - Han er en god ven, der puffer til mig på dårlige dage

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Sport For abonnenter

Først slog han hovedet, så brækkede foden: - I 2022 er det vist min tur med noget medvind

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Annonce