CORONA: - Jeg frygter ikke corona, men derimod plejehjemmet.
Det sagde den 103-år gamle forfatter Lise Nørgaard, ifølge Billed Bladet, i sommeren 2020 i forbindelse med optagelserne af et tv-projekt.
For Lise Nørgaard, der er bedst kendt for sin rolle som skaberen af "Matador", har lagt vægt på at kunne blive så længe i sit eget hjem, som det er muligt. Men nu er det ikke længere muligt.
I følge Se og Hør har Lise Nørgaard, der tidligere har sat sin lejlighed i Skodsborg til salg, nu valgt at flytte ind på plejehjemmet Else Mariehjemmet i Humlebæk.
Ifølge Se og Hør, så flyttede Lise Nørgaard ind på plejehjemmet i Humlebæk i starten af februar, et par uger efter at hun blev coronavaccineret for første gang.
Elsemariehjemmet er et privat plejehjem for ældre borgere med behov for pleje og omsorg døgnet rundt. Det blev stiftet af Frøken Julie Brammer i 1884 under navnet "Hvilehjemmet for overanstrengte kvinder". Året efter blev navnet ændret til "Hvile-Rekreationshjemmet for kvinder."
Plejehjemmet har i dag 29 moderne boliger.
Legenden Lise Nørgaard
- Lise Nørgaard er født den 14. juni 1917 som Elise Jensen
- Hun er født og opvokset i Roskilde. Hendes far var grosserer og hendes mor havde en butik.
- Som 18-årig blev Lise Nørgaard journalist på Roskilde Dagblad. Hun har senere arbejdet som journalist for Politiken, HJemmet, hvor hun også var chefredaktør og for Berlingske Tidende.
- Lise Nørgaard er bedst kendt som forfatter, ikke mindst som ophavskvinde til tv-serien Matador, men også for sine erindringsbøger "Kun en pige" og "De sendte en dame".
- Som manuskriptforfatter står hun også bag flere afsnit af den populære "Huset på Christianshavn" og har også sat ord til serier som "Een stor familie", "Mor er major" og Brødrene Mortensensen jul.