Annonce
Indland

Psykolog: Tal med andre om Christian Eriksens kollaps

Fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om under lørdagens kamp imod Finland. Hans tilstand søndag er stabil. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
At se Christian Eriksen falde om i Parken lørdag aften kan ramme dem, som har mistet nære til hjertestop.

Hvis du lørdag så fodboldspilleren Christian Eriksen falde om under en landskamp imod Finland, kan det påvirke dig, selv om du "bare" var tv-seer eller tilskuer på lægterne i Parken.

Selvstændig krisepsykolog og forfatter Rikke Høgsted kommer med et klart råd til de danskere, der så lørdagens kamp.

- Hvis du kan mærke, du bliver påvirket, så tal med andre om det, siger hun.

Annonce

Hun fortæller, at tilskuere og seere, som har været vidne til et hjertestop eller mistet en nær til et hjertestop, kan være i særlig risiko for at blive påvirket.

Rikke Høgsted beskriver det som, at man kan ryge tilbage til sin tidligere oplevelse følelsesmæssigt.

En anden gruppe, som kan blive påvirket, er personer som kan se sig selv i Christian Eriksen, fortæller hun.

- Det kan være mænd på samme alder, eller som også har to børn. Dem, der med rette kunne tænke: "det kunne lige så godt have været mig", fortsætter hun.

Krisepsykologen beskriver, hvordan personer i særlig risiko for at blive påvirket kan reagere på mange måder. Nogle vil være meget udadreagerende, andre meget selvanklagende, og andre igen meget tavse.

Rikke Høgsted mener, at det kan være en hjælp, hvis man har set kampen sammen med andre.

- Hvis du så det sammen med andre, som du kan tale med det om, går du i gang med at bearbejde det med det samme. Vi mennesker bearbejder ting sammen, siger hun.

Hun fortæller, at det kan være en hjælp at gøre noget andet i dag - som at gå en tur - så man ikke "tager en overdosis af frygt". Det er også vigtigt at bære over med sig selv og andre, mener hun.

Har man set kampen sammen med sine børn, er det vigtigt at formulere tryghed og komme med simple forklaringer på, hvad der er sket.

- Man skal også sørge for at tale om noget andet, så barnet ved, at livet også handler om, at vi skal i zoo i dag eller bage en kage, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Navne For abonnenter

Claus så sin datter blive gift fra sengen på hospicet: Børn og børnebørn betød alt for ham

Helsingør

Akutberedskab har kendt til mistede 112-opkald i over to år

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Annonce