Annonce
Kultur

Quizkulturen trives i Toldkammeret: Henriks vellykkede skift fra månen til Helsingør

Man skal ikke lade sig narre af en fredelig facade. Sammen har Henrik Milling og Elisabeth Momme skabt ekstra liv i Toldkammeret, hvor fællesspisning og efterfølgende quiz den sidste onsdag i måneden er blevet et stort hit. Foto Torben Sørensen/kalabas.dk
En energisk tilflytter med en masse gode ideer har på kort tid skabt ravage på den gode måde i Helsingørs Kulturliv.
Annonce

HELSINGØR: Der er ingen lyserøde ninjaer på Toldkammeret i Helsingør. Det er sommer, og der er ferie, så de og robotulvene, flyttemændene og Holgers venner holder sig væk, men i august vender de frygteligt tilbage.

Ninjaerne, ulvene, flyttemændene og vennerne er quiz-hold der efterhånden er blevet faste gæster på Toldkammeret, siden konceptet "Quiz - eller resten i håret' blev indført for halvandet år siden.

Det er DR-værten Henrik Milling, der havde quizideen med, da han valgte at flytte til Espergærde med sin familie.

- Jeg fik lov til at plante et flag på månen, og der er jo også mange astronauter, der har sagt, at de ikke skal op i rummet igen.

Sådan har Henrik Milling tidligere forklaret, hvorfor han valgte at stoppe en lovende karriere som musikproducer og forlade Los Angeles til fordel for København. Det var i perioden fra 1989 til 1994, at Henrik Milling arbejdede som producer i USA.

Annonce

Pladsen blev trangt

Det var det overfladiske miljø, der dengang fik Henrik Milling til at rejse hjem igen. For to år siden  flyttede han igen. Det blev en knap så lang rejse, og med lidt færre livstilsændringer, da han og kæresten skiftede en lejlighed i København ud med et hus i Espergærde.

- Det var den helt klassiske historie. Vi skulle have barn og syntes pladsen var for trang, fortæller Henrik Milling. Jagten på bedre plads førte familien til Nordsjælland og valget faldt altså på Espergærde.

Her kunne historien godt slutte med at Henrik fast pendler ind til DR, men det gør den ikke. For som tilflytter satte Henrik sig også ind i det lokale kulturliv. Han kunne lide det, han så, og han fik lyst til selv at være med.

Annonce

Kort samtale blev lang

Det startede med kort telefonsamtale med Kulturværftets musikredaktør Rasmus Schrøder. Eller rettere, den skulle nok have været kort, men der var bølgelængde nok til at den varede flere timer.

Den daglige leder af Kulturværftet, Elisabeth Momme, fik besøg af Henrik Milling, og også her var kemien god.

Henriks idé om at skabe en meget lokal, bevidst skæv quiz, vakte straks genhør. Der kom 35 til den første quizaften, og siden er arrangementet vokset og vokset, så der nu er rift om pladserne.

Konceptet i quizzen er enkelt. Man deltager i hold af fem eller seks deltagere. Alle hold får et svarark, og så gælder det jo bare om svare rigtigt på flest spørgsmål.

Annonce

Sammensatte hold er gode

Konkurrencen gælder kun for hold, så er man ikke på et hold, når man kommer, så bliver man sat på et. Det er Elisabeth Momme, der sammensætter holdene, og det er hun ret god til.

- Det sker oftere, end det statistik burde, at det bliver et af de sammensatte hold, der vinder.  fortæller Henrik Milling.

Elisabeth Momme glæder sig over, at der kommer en ekstra bonus når et af de sammensatte hold vinder. Flere af dem, der ellers ikke kendte hinanden, vælger at fortsætte som hold. Et af eksemplerne af Flyttemændene, der jo også, som navnet antyder blev flyttet sammen.

Og hvad bliver man så spurgt om? Lidt af hvert, og meget gerne noget, der har en Helsingør-tråd, er svaret.


Jeg elsker at Helsingør er så meget med på at lave noget, der er lidt vildt.

Henrik Milling


Sådan beskriver Toldkammeret selv udfordringerne:

- Test din viden om musik, film, bøger tv, reklamer og alt andet godt fra det store popkulturelle kosmos. Det her er quizzen, hvor det er godt at have styr på Matador, Back to The Future, Gasolin, Michael Jackson, Melrose Place, Dan Brown, Harry Potter, Bamse og Kylling, Polle fra Snave og alt, hvad der er lavet over og under og ind i mellem. Der er spørgsmål henvendt til alle aldersgrupper.

Henrik Milling er meget begejstret over, at hans ide er blevet så godt modtaget. At ambitionen om at lave en sjov, krævende, uhøjtidelig og meget social quiz er lykkedes. Og især over at det ikke er på trods af, men på grund af hans tilgang til quizzen.

- Titlen "Quiz - eller resten i håret"  siger det jo tydeligt, og jeg elsker at Helsingør er så meget med på at lave noget, der er lidt vildt, siger han.

Når Henrik Milling er faldet så godt til i Helsingør og Espergærde, så er det måske netop fordi det ikke har været som at lande på månen. Tværtimod vækker rammerne genklang hos en Aalborg-dreng, der godt kan genkende noget af værfts- og havnestemningen.

- Nu er der sket utroligt meget med Helsingør i dag, men jeg kan godt fornemme det Helsingør, der har været tidligere, som minder om det Aalborg, jeg kendte, siger han.

Fælles for begge byer er, at de er tidligere værftsbyer og at de begge har arbejdet meget med at give by og havnefront en ny identitet. Men Henrik Milling kan også godt fornemme et slægtsskab med borgerne i Helsingør.

Annonce

Også eksperter i lingerie

Nogle gange bliver spørgsmålene ekstremt nørdede, for eksempel når emnet bliver lingeriforretninger i Helsingør. Det tema blev vist valgt for at gøre det lidt svære for et af de hold, der oftest vinder, men også her viste holdet sig at have ukendte dybder.

Kampen om sejren er hård, og der er også en ikke ubetydelig håneret involveret. Der er også en værdi i at få sit holdbillede op på vindertavlen.

Sjovt nok er de ellers gode præmier, man kan vinde, ikke så vigtige.

Der er prestige i at komme på tavlen som Quizvinder. Foto Torben Sørensen/kalabas.dk

- Næsten alle vælger alternativet, som en en gratis spisebillet og en billet til næste quiz, fortæller Henrik Milling.

"Quiz-eller resten i håret" finder sted den sidste onsdag i måneden, umiddelbart efter fællesspisningen. Mange kombinerer de to ting  og melder sig til begge dele. Succesen er blevet lidt af en udfordring, og før coronaen sattte ind, begyndte Milling og Momme og overveje, hvordan man kunne skaffe mere plads til quizzen.

Quizzen har også gjort Henrik Milling lokalberømt. Han fortæller selv med et svedent grin om dengang han fik lov til at passe barnevognen, men konen var inde i en af byens vintagebutik. Da hans kone kom ud, fortalte hun, at de i butikken højlydt havde hvisket:

- Er det ikke ham, quizværten?

Det var efter kun to omgange med "Quiz -eller resten i håret, så berømmelsen kom hurtigt.

Annonce

Næste gang i august

I slutningen af juni kunne "Quiz - eller resten i håret" igen finde sted, denne gang med coronabegrænsinger.

Coronakrisen satte en kortvarig stopper for quiz-samværet. men lige under ferielukningen blev der lige tid til den første quiz, der blev afviklet med coronabegrænsninger og interessen var stadig intakt.

Den næste "Quiz-eller resten i håret" aften finder sted i den 26. august.

quiz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce