Annonce
Sport

Randers' håndboldkvinder får første sejr i nedrykningsspil

Efter to nederlag i nedrykningsspillet i kvindernes håndboldliga tog Randers HK lørdag sin første sejr. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I en målfattig kamp vandt Randers med 19-17 over Holstebro. Ajax sejrede over Skanderborg i den anden kamp.

Håndboldkvinderne fra Randers HK tog lørdag en vigtig sejr i kampen om at undgå nedrykning fra ligaen.

Kronjyderne besejrede hjemme Holstebro Håndbold med 19-17, og dermed tager Randers sin første sejr i nedrykningsspillet, hvor det dårligste af de fem hold ryger ned i 1. division.

Med sejren rykker Randers op på tredjepladsen med tre point for lige så mange kampe. Holstebro er fortsat nummer to med fire point.

Både Randers og Holstebro havde svært ved at finde netmaskerne i første halvleg. Da de to hold gik til pause, var stillingen 7-7 efter en halvleg med lange scoringspauser.

I anden halvleg kom der mere gang i scoringerne, og selv om de to hold fulgtes ad det meste af kampen, fik Randers-spillerne overtaget til sidst.

I lørdagens anden kamp i nedrykningsspillet i kvindernes liga vandt Ajax København over Skanderborg med 23-19.

Dermed topper Ajax gruppen med otte point. Skanderborg har to point, men har også kun spillet to kampe.

Horsens' håndboldkvinder ligger i øjeblikket sidst i tabellen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce