Annonce
Helsingør

Rar podcast: Majken og museet fortæller om teknologien og os

Første episode af Teknolo-Gi-Mig-En-Chance blev optaget i Catch-lokalerne i Kulturværftet ved Helsingør Havn. Medvirkende er Majken Overgaard, leder af Catch, Torkild Adsersen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum, Jesper Munch Nielsen, journalist på Helsingør Dagblad. Julie Østengaard (til venstre) styrede teknikken. Foto: Lars Johannessen

Har coronakrisen sat gang i opfindsomheden, er spørgsmålet i den første episode af podcasten: Teknolo-Gi-Mig-En-Chance.

Annonce

Lyt: Man påstår, at nød lærer nøgne mennesker at spinde. Men er det nu også rigtigt? Er mennesker mere kreative i krisetider? Har for eksempel coronaen sat gang i opfindsomheden?

Det og meget andet kan man blive klogere på i første episode af podcasten Teknolo-Gi-Mig-En-Chance, som er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Museum, Helsingør Dagblad og Catch - Center for kunst, design og teknologi i Helsingør.

- Teknolo-Gi-Mig-En-Chance er Danmarks rareste podcast om teknologi for almindelige mennesker. Alle mennesker er påvirkede af teknologi i hverdagen, så vi tager udgangspunkt i den teknologi, der er relevant for os alle sammen, forklarer Majken Overgaard, leder af Catch.

I første episode af Teknolo-Gi-Mig-En-Chance bliver der talt om blandt andet cykler, covid 19-beskyttelse, robotter og cigaretrør, når Overgaard, museumsinspektør Torkild Adsersen fra Danmarks Tekniske Museum og journalist Jesper Munch Nielsen fra Helsingør Dagblad tænder for mikrofonerne.

Annonce

Står aldrig stille

Podcasten vil udkomme med en ny episdoe en gang om måneden, som vender tanker om vores fælles og mere og mere teknologiske virkelighed.

Både lokale vinkler og globale udfordringer vil blive diskuteret, så alle kan være med.

- Med podcasten vil vi gerne via samtalen være med til at udvikle en ny teknologisk bevidsthed, hvor vi som mennesker aktivt bruger teknologien i stedet for, at teknologien bruger os, forklarer Peter Bjerregaard, programchef på Danmarks Tekniske Museum.

"Den teknologiske udvikling går stærkt, der er hele tiden nye opdateringer til vores telefoner og computere, der bliver lanceret nye dimser og talt om kunstig intelligens. Det kan nogle gange virke som om, at teknologien udvikler sig uden, at mennesket reelt har indflydelse", hedder det i en introduktion til Teknolo-Gi-Mig-En-Chance.

Et mål med podcasten er derfor at få sat tanker og ord på hvilken retning, vi som mennesker ønsker at bevæge os i i en samtid, der i høj grad formes af en teknologisk udvikling, som aldrig står stille.

Du kan finde podcasten i bl.a. Apple Podcast ved at søge på Teknolo-Gi-Mig-En-Chance. Husk at trykke 'abonner', så er du sikker på at du får den nyeste episode ned på din telefon lige så snart, den er udgivet.

Du kan også lytte til den lige her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Espergærde

Dusinvis af blomster til minde om afdød elev: - Helt ubeskriveligt at et ungt menneske mister livet

Debat

Klumme: Mød mig ved småt brændbart

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Annonce