Annonce
Helsingør

Region Hovedstaden svarer på kritik: - SSI sendte flere invitationer ud end der var vacciner til

230 udvalgte borgere blev for nylig vaccineret i Helsingør Hallen. Det er et af flere nye tiltag, der skal sikre at ældre og sårbare borgere får tider til vaccination. Foto: Lars Johannessen
- Jeg forstår godt, at det er frustrerende for de mange borgere, der har svært ved at booke en tid, siger sektionsleder ved coronahotlinen i Region Hovedstaden, Pia Andersen.

CORONA-VACCINATIONER: I sidste uge stillede Helsingør Dagblad skriftligt nogle spørgsmål vedrørende den situation, som familien i Helsingør var havnet i for deres 90-årige familiemedlem, hvor de ikke kunne komme igennem til bookingsystemet, selv om Annelise Nielsen havde modtaget en invitation til at blive vaccineret.

Helsingør Dagblad har mandag fået en mail tilbage med svar.

Her forklarer Region Hovedstaden, at der har været et massivt pres på Region Hovedstadens corona hotline, fordi Statens Serum Institut har sendt flere invitationer ud til borgere end der er vacciner. Det betyder, at regionen desværre ikke har det ønskede antal tider til vaccination.


Mit råd er at ringe igen senere, og måske forsøge om eftermiddagen, hvor vi generelt oplever et mindre pres på telefonerne,

Pia Andersen, sektionsleder


- Jeg forstår godt, at det er frustrerende for de mange borgere, der har svært ved at booke en tid. Mit råd er at ringe igen senere, og måske forsøge om eftermiddagen, hvor vi generelt oplever et mindre pres på telefonerne, siger Pia Andersen, sektionsleder ved Corona Hotlinen i Region Hovedstaden.

Annonce

Flere nye tiltag

Regionen Hovedstaden oplyser, at der sammen med kommuner og praktiserende læger gøres en stribe tiltag for at sikre, at ældre og sårbare borgere fra målgruppe 2 og 3 kan blive vaccineret lokalt eller i eget hjem.

Blandt andet er der løbende en udekørende vaccinationsindsats i hovedstadskommunerne for ældre og sårbare borgere, som er blevet vaccineret lokalt, fordi de ikke kan transportere sig selv til et vaccinationscenter. Det sker i samarbejde med kommunerne og praktiserende læger, der visiterer og transporterer borgerne til vaccinationsstedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce