Annonce
Helsingør

Regionen modtager færre vacciner: Omkring 400 borgere i Helsingør må vente på at få tid

​Region Hovedstaden har ligesom de øvrige regioner i denne uge modtaget cirka halvt så mange vacciner som forventet. Det betyder, at alle vacciner skal anvendes på at give anden dosis til dem, der har fået første dosis. Foto: Michael Svenningsen
Omkring 400 borgere i målgruppe to, der fik besked i e-Boks om, at de kunne bestille tid til vaccination, må vente på grund af en mindre leverance af vacciner.

HELSINGØR: Statens Serum Institut har i dag meldt ud, at Danmark kun vil modtage den halve mængde vaccine af, hvad lægemiddelselskabet Phizer tidligere har oplyst.

Det betyder i praksis, at der vil blive givet omkring 30.000-35.000 færre vaccinationer i den kommende uge end oprindeligt planlagt.

Det får også konsekvenser for borgere i Helsingør i målgruppe to: Borgere over 65 år, som både modtager praktisk hjælp og personlig pleje.

Knap hundrede i denne målgruppe nåede at blive vaccineret, da der i fredags var en pop up-klinik i Helsingør Hallen, men den resterende del - omkring 400 - må vente, da regionen nu vil prioritere, at plejehjemsbeboere kan få deres anden vaccine.

- Den melding jeg har fået er, at førsteprioriteten nu er plejehjemsbeboerne, så de kan blive vaccineret anden gang, siger Margrethe Kusk Pedersen, der er leder af Center for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune.

Region Hovedstaden har modtaget godt 10.000 doser i stedet for forventet 21.000 fra Statens Seruminstitut.

- Det er en rigtigt ærgerlig situation, for vi er egentlig klar til at vaccinere rigtig mange flere. Med færre doser til rådighed giver vi anden vaccine til de udsatte beboere og personale på plejehjem, som blev vaccineret med de allerførste vacciner, som vi modtog, siger Jonas Egebart, der er lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital og formand for Region Hovedstadens Vaccinations-Task Force.

På grund af den mindre leverance vil der heller ikke blive åbnet op for nye bookingtider til 1. vaccination hverken digitalt via vacciner.dk eller via telefonen.

- Hvis du har modtaget en invitation til vaccine i eBoks eller via brev, så er invitationen stadig gældende. Men du må desværre væbne dig med tålmodighed, fordi der lige nu ikke er flere vacciner og dermed tider. Vi lægger først tider op, når vi ved, at vi har vacciner til det, siger Jonas Egebart, som forventer, at det igen bliver muligt at booke tid til første vaccination til februar.

Annonce

89 procent af plejehjemsbeboerne vaccineret

Tal fra Statens Serum Institut viser, at 89 procent af beboerne på kommunens plejecentre har påbegyndt vaccinationen - svarende til 409 ud af 462 borgere.


Lad jer teste så meget som muligt. Der er masser af ledige testtider, og det er vejen til at vide, om man skal i selvisolation

Margrethe Kusk Pedersen, centerchef


- Næsten alle har sagt ja til vaccination, men der er nogle, der må vente grund af retningslinjerne - for eksempel at man ikke kan blive vaccineret, hvis man har haft feber på selve dagen eller symptomer på Covid 19, forklarer Margrethe Kusk Pedersen.

Sundhedschefen kommer med klar opfordring til alle i kommunen:

- Lad jer teste så meget som muligt. Der er masser af ledige testtider, og det er vejen til at vide, om man skal i selvisolation. Og kære pårørende - det er også vigtigt, at I tester jer selv, inden I kommer på besøg, siger Margrethe Kusk Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Biogas-skandale nummer to

Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Helsingør

Politikere om hjemmepleje-ansattes tidsplaner: - Enormt ærgerligt at det bliver et minut-tyranni

Annonce