Annonce
Helsingør

Rejseberetning fra Vestindien: Sort strand, leguaner og vulkangas

Villads og Amalie på udflugt.

Smagen af frisk kokosnød og sukkerrør er fantastisk, fortæller 11-årige Amalie Pociot i sin nyeste rejsebeskrivelse fra familiens sejlbåd Freedom af Hornbæk, som sejler i Vestindien.

Annonce

Rejsebog: Blue Lagoon var et paradis.

Der var pool og høns der gik rundt ved poolen, små restauranter og caféer og et lille supermarked. Vi lå jo i havn, så mig og Villads havde mulighed for at komme en lille tur i masten. Vi kom dog kun op til bommen. Vi syntes, det var rigtig sjovt at svinge sig rundt i masten. Men nogle gange fik vi dog viklet rebene, som holdt os, ind i hinanden.

De fleste af dagene i Blue Lagoon (alle dagene faktisk), gik med at være i poolen, og slappe af på båden.

Bagefter Blue Lagoon skulle vi sejle tilbage til Marigot Bay på St. Lucia. Her ville Phillips kæreste, Anna, komme på besøg. Vi glædede os alle sammen rigtig meget til hun kom! Som gæst i havnen havde vi adgang til et stort hotel, hvor der også var en rigtig god pool. Der havde de også nogle rigtig gode milkshakes!

Nogle dage senere havde Villads fødselsdag. Om morgenen fik han en masse gaver! Blandt andet en snorkel fra mormor, og dykker/svømme grej fra os. Villads havde bestemt, at vi skulle på stranden, så det gjorde vi. Der var også et reb, som var bundet til en palme, som man kunne svinge sig i. Det hyggede mig og Villads os meget med, men man fik dog ret ondt i fingrene.

Annonce

På de vilde vulkaner

Dagen efter Villads fødselsdag kom Anna. Men hun kom først om eftermiddagen, og det føltes som en evighed indtil da. Men da hun kom, var det rigtig hyggeligt. Dagene i Marigot Bay gik hurtigt, nok fordi vi hyggede os meget. Men en af dagene skulle vi ud på tur. Vi kom ud og så en flot botanisk have. Der var mange flotte blomster, og der var også et vandfald. Det måtte vi desværre ikke bade i, fordi det var noget vand fra vulkanen. Vandet var også helt gråt. Lidt senere tog vores guide os med ud for at se en vulkan. Da vi kom ud, lugtede det helt vildt meget! Dem, der viste os rundt, sagde, at det var gassen fra vulkanen, der lugtede. Men at det kun var godt, for hvis gassen ikke lugtede, kunne den være meget koncentreret, og det kunne være farligt.

Resten af dagene i Marigot Bay gik bare i poolen og på stranden.

Annonce

Bader i vandfald

Det næste sted vi kom hen hed Le Marin på Martinique. Det var en stor, virkelig stor marina! Det var også en fransk ø, så der var gode supermarkeder. Der var også en god strand, men den lå et lille stykke ude for havnen. Vi prøvede at tage gummibåden derud, men var nødt til at vende om, fordi der var for store bølger. Næste dag prøvede vi igen, hvor det lykkedes. Og da vi kom derud, var det faktisk en ret god strand. Da vi skulle tilbage igen, var der ret store bølger, så vi blev allesammen rigtig våde!

Det næste sted, vi kom hen, hed Fort De France, som er hovedstaden på Martinique. Vi var der i fem dage. Dagen efter vi var kommet, skulle vi ud på tur. Først kom vi op og så en rigtig flot kirke. Efter kirken badede vi i et vandfald. Efter vandfaldet stoppede vi på en vej, og fik smagt helt frisk kokosnød og sukkerrør. Bagefter vi havde været ude og smage kokosnød og sukkerrør, kom vi op til en stor, flot, botanisk have. Det var helt vildt smukt. Bagefter det, kom vi op til nogle ruiner, som engang havde været et fængsel. Det var en vulkan i 1902, som gik i udbrud, der havde gjordt det til ruiner. Efter turen var det allerede sent eftermiddag, så vi lavede ikke så meget andet den dag.

Annonce

Besøg af Anna

Dagen efter turen hyggede vi os bare og shoppede. Næste dag var det tid til, at Anna skulle hjem. Det var virkelig ærgerligt, at hun allerede skulle hjem. Næste dag igen gik vi en tur sammen med Albert og Vigga fra Vixen.

Vi gik på nogle små bakker, da der lige pludselig kom en leguan rendende og skyndte sig op i et træ. Vi stod allesammen og kiggede på den, da jeg lige pludselig fik øje på en anden større leguan, der sad ude på en græsplæne. Senere fik vi også øje på en, der sad på bakken. Lige pludselig var der jo mange leguaner. Vi hyggede os med at stå og kigge på dem.

Annonce

Kæmpe delfin-flok

På vej til Saint Pierre så vi en masse både kredse om et eller andet. Vi sejlede hen for at se, hvad det var, da vi så en lille delfin hoppe op ad vandet. Vi sejlede derhen, og lige foran os var der en kæmpe flok delfiner! Vi kunne se dem i vandet, helt elegante og smukke! De var ret små i forhold til de andre delfiner vi har set, men de er stadig rigtig flotte!

I Saint Pierre var der ikke så meget på land, men i vandet var der helt vildt flot! Der var mange fisk, og der var også nogle statuer, man kunne dykke ned på. Der var også en helt sort strand. Statuerne vi dykkede på var rigtig flotte. Den ene forestillede en havfrue, og den anden fandt vi aldrig rigtig ud af hvad var. På vej hjem fra statuerne (vi svømmede), så vi en helt vildt stor søslange! Jeg var lidt bange, for jeg syntes, at Vigga kom lidt tæt på den.

Annonce

Mødet på Dominica

Næste sted hed Dominica. Øen var kendt for at have indianere.

Men det var ikke sådan nogle, der red rundt på heste og brugte bue og pil. De her indianere var lidt mere moderne. På Dominica mødte vi en mand, der hed “Bonso”(det kaldte han sig ihvertfald). På Dominica kom vi også ud på en tur. Vi så en chokoladefabrik og østkysten, hvor orkanen havde ramt aller hårdest. Til sidst kom vi også op for at se indianerne. Vores guide sagde, at de havde en “høvding”, men at det nok mere bare var en borgmester.

Næste dag skulle vi tidligt op, fordi vi havde arrangeret en tur med Bonso op ad Indian River. Det er blevet kaldt det, fordi indianerne (for lang, lang tid siden) havde boet tæt ved floden. Da vi sejlede ned ad floden, i den lille robåd, var det helt idyllisk. Med fuglesang, fisk der svømmede let og elegant rundt om os, og en stor grøn leguan, der bare sad og gloede på en gren. Bonso sejlede os hen til en lille bro, hvor vi kunne stå af. Der var en lille bar, og så en lang sti ved siden af. Bonso førte os hen til den lange sti, hvor vi så gik igennem en masse buske. I jorden var der en masse mellem-store huller, som Bonso sagde var krabbehuller, og at man bare skulle stampe lidt i jorden, så løb de væk. Men jeg, som er helt vildt bange for krabber, gik og stampede i jorden hele tiden, som om der var myrer over det hele!

Annonce

Foldede græshopper

Senere på turen kom vi hen til en anden lille bar, hvor vi fik noget at drikke. Her havde Bonso taget nogle lange blade med, som han begyndte at sidde og skære i. Ud ad bladene foldede han fire fugle og fire fisk. En fugl og en fisk til hver ad børnene (Vixen var også med). Til min mor, og moren på Vixen, Mia, foldede han nogle græshopper.

På vejen tilbage var der en masse andre robåde, som sejlede imod os. Og så var vi lige pludselig glad for at vi stod så tidligt op, for så var der fred og ro.

Det næste sted var nogle små øer syd for Guadelope, som hed Iles de Saintes. De var også nogle franske øer. Og der var helt vildt hyggeligt!

Fakta

  • Amalies sejlerberetninger

  • Familien Pociot fra Hornbæk slap fortøjningerne i Hornbæk Havn sidste sommer og stævnede ud mod realiseringen af deres livs drøm: at sejle ud i verden på deres sejlbåd Freedom.

  • Amalie på 11 år skriver fra den lange sørejse om sine oplevelser, set i børnehøjde.

  • Familien er nu nået til området ved De vestindiske Øer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce