Annonce
Indland

Rejsende hilser anbefaling om mundbind i fyldte tog velkommen

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind i offentlig transport, når der er mange med. Passagerer er positive.

Det er ikke mange måneder siden, at mundbind var et sjældent syn i det offentlige rum.

Men lørdag har en del rejsende på Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård valgt at iføre sig mundbind.

Det gælder også Kjeld og Marianella Ibarra-Hansen fra Avedøre.

De skal til fødselsdag i Tivoli, og det er deres første togtur siden virusudbruddet.

- Jeg har en lungesygdom, så jeg er i stor risiko, og jeg synes, det er tarveligt, at folk ikke passer bedre på, siger Marianella Ibarra-Hansen.

De er begge glade for anbefalingen.

- Men måske skulle det være mere tydeligt, og måske skulle det være et krav, for hvem afgør, om der er mange mennesker eller ej. Det burde gælde her og alle andre offentlige steder, siger Kjeld Ibarra-Hansen.

Førtidspensionist Majbritt Løhde, som er fra Silkeborg, har dårlige lunger og er derfor også i risikogruppen.

Hun bruger mundbind under sit besøg i København.

- Hvis jeg ser mange mennesker, tager jeg det på, for jeg har det i tasken hele tiden. Jeg synes, alle burde gør det, for mange holder ikke afstand, siger hun.

Selv om en del har fået fingre i et mundbind, krydser de fleste dog stationerne uden.

En af dem er Simone Jørgensen, som er folkeskolelærer og bosat på Nørrebro.

- Jeg har ikke lige tænkt over det, men når jeg begynder på arbejde snart, og jeg skal med metroen i myldretiden hver dag, så kunne jeg godt finde på det.

Hun har dog lidt svært ved at forstå, hvorfor det anbefales at bære mundbind i tog og busser, men ikke på skoler og i institutioner.

Hun støtter dog anbefalingen.

- Hvis der er belæg for, at det virker, så synes jeg hundrede procent, at man skulle indføre det flere steder, siger Simone Jørgensen.

En anden rejsende, som holder lidt igen med mundbind, er yogainstruktør Iris Schneider fra Nørrebro i København.

Hun mener ikke, at situationen med coronavirus er så slem i Danmark, at det kræver mundbind.

- Jeg venter på, at jeg får besked på, at jeg skal. I myldretiden ville jeg måske gøre det, hvis jeg rejste på det tidspunkt, men det gør jeg ikke.

DSB forventer, at flere passagerer vil vende tilbage til togene, i takt med at mange fra næste uge kommer tilbage fra ferie.

- Kunderne tager allerede godt imod det. Jeg kan tydeligt se, at flere bærer mundbind, både i togene, men også i forhallerne og på stationerne, siger informationschef Tony Bispeskov.

DSB vil de kommende dage se på, om retningslinjerne i tog og busser skal ændres. Det kan for eksempel være i forhold til kravet om pladsbillet i fjern- og regionaltog, siger han.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Hornbæk blomstrer: - Vi får et fantastisk år

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Barslund-boss vil tjene penge trods stort minus i regnskabet: - Det går faktisk rigtig godt i virksomheden

Rejser For abonnenter

Svenske fristelser: Gå i Tycho Brahes fodspor

Navne

Nu reagerer verdensstjerne: - Du lever videre i vores hjerter

Sport

Mikkel Hansens far efter neglebidende semifinale: - Jeg skal lige ind og skifte skjorte

Helsingør

Hørte du også bulder og brag i Helsingør torsdag eftermiddag? Her er forklaringen

Erhverv For abonnenter

Ilse Jacobsen er tilbage efter svær sygdom: - Jeg skal lære at passe bedre på mig selv

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Region Hovedstaden vil vaccinere uden tidsbestilling

Hornbæk

Ejer af Det Fedtede Hjørne efter ballade og uro: - Vi kan ikke gøre noget ved, at de unge stiller sig uden for

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Helsingør

Covid-19 florerer i Helsingør-områder med få vaccinerede: Stikket holder corona-smitten væk

Helsingør For abonnenter

Per taber kampen mod sine plageånder: Derfor slipper vi aldrig af med måger

Helsingør

Knallertfører forsøgte at køre fra politiet: Endte med flere sigtelser

Annonce