Annonce
Helsingør

Rekordmange mennesker på søfartsmuseet: 27.186 besøgende slog vejen forbi i juli

Aldrig før har der været så mange mennesker i juli måned på søfartsmuseet i Helsingør. Foto: Lars Johannessen
M/S Museet for Søfart har oplevet en massiv stigning i antallet af besøgende i juli i år i forhold til sidste år.
Annonce

HELSINGØR: Aldrig har en juli været så travl på M/S Museet for Søfart, som tilfældet har været i år.

27.186 mennesker slog vejen forbi museet i juli måned, hvilket er 76,5 procent flere end sidste år, hvor besøgstallet var omkring 15.400. Ud af de 27.186 gæster var omkring 17.000 børn. De mange besøgende glæder direktør Ulla Tofte, der i juni måned frygtede det værste, fortæller hun til Helsingør Dagblad.

- Det var bestemt ikke forventet. Da sommeren startede, så alt anderledes ud, og jeg var bange for, at vi ville sætte en negativ rekord med få besøgende. Derfor kan vi kun være glade for, at så mange danskere har valgt at slå vejen forbi vores Museum og Helsingør, siger Ulla Tofte.

Annonce

'Et snotforkælet problem'

Som mange andre kulturinstitutioner havde museet frygtet sommeren, hvor udenlandske turister normalt udgør 25 procent af de besøgende. Men i år er danskerne blevet hjemme og det kan mærkes på M/S Museet for Søfart.

-Der har været mange i området, der har benyttet lejligheden til at tage forbi Helsingør. Derudover har der været halv pris på vores billetter, hvilket nok også har fået flere folk forbi, siger Ulla Tofte.


Det viser, at museer er for alle danskere - ikke kun eliten, som det ellers ofte bliver sagt. Vi håber selvfølgelig, at det er en tendens, som fortsætter, og at folk har lyst til at komme tilbage og besøge museet igen i fremtiden.q

Ulla Tofte, direktør M/S Museet for Søfart


Og de har haft rigtig mange besøgende på M/S Museet for Søfart. Faktisk så mange, at de været nødsaget til at indkalde alt personale og alle frivillige for at være sikre på, at de kunne følge med voldsomme interesse. Direktøren selv kalder det for et ”snotforkælet problem”, men til tider har der været så mange mennesker, at de ikke har kunne lukke alle ind af hensyn til afstandskravet, forklarer hun.

-Vi har bedt folk om at gå en tur rundt om Kronborg eller inde i Helsingør by, mens de ventede på, at de kunne komme ind på museet. Juli 2020 kommer nok til at stå som en enestående en af slagsen længe, siger Ulla Tofte.

Annonce

Museer er for alle danskere

Det er ikke kun det høje besøgstal, der glæder direktør Ulla Tofte. Mange af gæsterne er nemlig førstegangsbesøgende og blandt dem er der også mange, der slet ikke normalt går på museum, fortæller hun.

-Det er glædeligt, for det viser, at museer er for alle danskere - ikke kun eliten, som det ellers ofte bliver sagt. Vi håber selvfølgelig, at det er en tendens, som fortsætter, og at folk har lyst til at komme tilbage og besøge museet igen i fremtiden, siger direktøren.

Museet har gennemført publikumsundersøgelser i løbet af sommeren der nu skal bearbejdes med henblik på at få mere viden om gæsternes bevæggrund for at besøge netop M/S Museet for Søfart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Det bøjelige natursyn

Helsingør

Helsingør i top - Aarhus i bund: Her rammes flest og færrest ældre

Annonce