Annonce
Sport

Reserver datoerne: Nu er Kronborg Cup 2022 på vej

Nu er datoerne på plads til Kronborg Cup 2022. Foto: Torben Sørensen
Sjællands største sportstævne er klar til hundredevis af fodboldhold, fest og farver.

I går var en glædens dag for Kronborg Cup, som kunne offentliggøre datoerne for den traditionsrige fodboldturnering for stævnet i 2022. Og den nyhed skal nok sprede sig hurtigt i hele norden og de mange øvrige nationer, som har haf hold med til Sjællands største turnering.

2021-stævnet blev aflyst midt i maj, da man ikke længere kunne se en forsvarlig afvikling finde sted i coronaens skygge. På det tidspunkt var 180 hold ellers klar og tilmeldt. I 2019 havde stævnet 560 hold tilmeldt, og det er grænsen for, hvor meget logistikken kan strækkes, så de 800 frivillige stadig kan følge med.

På Facebook skriver stævneledelsen: ”Vi kommer endnu stærkere tilbage i 2022! Den 5-7. august 2022 er vi klar til endnu en omgang Kronborg Cup, og vi glæder os som aldrig før, til at skabe en stor fodboldfest for børn og unge. Efter 2 års aflysninger er vi så klar, og forberedelserne til Kronborg Cup 2022 er allerede i fuld gang. Vi håber på at se jer til Kronborg Cup 2022!”

Annonce


Vi glæder os til at arrangere et Kronborg Cup som i ”de gode gamle dage” - og så lidt til.

Casper Gade


- Vi glæder os til at arrangere et Kronborg Cup som i ”de gode gamle dage” - og så lidt til. Vi var jo nødt til aflyse i år, da vi fandt ud af omfanget af at skulle lave sundhedsplaner, smitteopspore og så videre. Det var ikke muligt for os at gennemføre. Men nu trækker vi alle sammen i arbejdstøjet og går i gang med at arrangere næste års stævne, siger Casper Gade, som udover at være filialdirektør hos Danske Bank i Stengade også er formand for Kronborg Cup Event, og en af de mange frivillige, der hvert år gør netop denne sports event til noget helt særligt for både Helsingør og de mange gæstende hold.

Kort om Kronborg Cup

  • Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – i dag Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste weekend af skolernes sommerferie på 8 anlæg i Helsingør Kommune.
  • Arrangørerne bag Kronborg Cup er Borsholm Skibstrup IF, Espergærde IF, Frem Hellebæk, Helsingør IF, Hornbæk IF og Snekkersten IF med Kvistgård IF og Tikøb IF som samarbejdsklubber.
  • Kronborg Cup startede i 2008 som en lokal træningsturnering for 20 hold, men er gennem årene udviklet sig til et internationalt stævne med over 550 hold i 2019 – heraf over 70 fra Skandinavien.
  • Kronborg Cup afvikles udelukkende af frivillige fra de arrangerende klubber med hjælp fra lokalmiljøet – i 2019 med ca. 800 frivillige. Hele overskuddet fra Kronborg Cup går tilbage til ungdomsafdelingerne i arrangørklubberne og til lokale foreninger i kommunen.
  • I 2019 deltog ca. 8.000 spillere, trænere og ledere og der var ca. 15­‐16.000 besøgende i alt henover weekenden til åbningseventet og på de 8 anlæg. Ca. 2.300 overnattende på Helsingør Vandrerhjem, Helsingør Ferieby, Marienlyst Strandhotel, Konventum og på fire lokale skoler.

- Nu har vi et helt år til at arrangere et super godt stævne med en endnu vildere åbningsfest, og jeg er sikker på, at der er mange børn og frivillige, der glæder sig rigtig meget, siger Casper Gade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce