Annonce
Helsingør

Restaurant druknede i affald: - Vi har haft en helt vanvittig weekend

Affaldet hobede sig op efter en "vanvittig" weekend i Café Korn. Nu skal de nok få styr på skraldeproblemerne, lyder det fra spisestedet på Axeltorv.
Restauratør ved Axeltorv har klaget over, at en af restauranterne lægger affald ud foran serveringsområdet i poser, som der går dyr i. - Men det var en fejl, siger spisestedets talsmand.

HELSINGØR: Mandag formiddag stod der flere affaldsposer sammen med to affaldscontainere uden for Restaurant Korn i Kampergade ved Axeltorv. Affaldet blev stillet ud søndag aften og i løbet af natten gik dyr og fugle på rov efter madresterne i poserne.

Det fandt en af de øvrige restauratører så uhumsk, at han har klaget til kommunen, for ifølge ham var det ikke første gang, det skete.

Men talsmanden for Café Korn, Daniel, bedyrer, at det var et beklageligt engangstilfælde.

Annonce

- Vi har haft en helt vanvittig weekend, hvor folk er strømmet til restauranten, siger Daniel.

Uhensigtsmæssigt

- Affaldsfirmaet kan ikke komme ind i gården, så vi må stille det ud til afhentning aftenen før de kommer og henter det den næste dag, siger Daniel.

- Men vi fik ikke som planlagt tømt affaldscontainere om fredagen i sidste uge, og så begyndte det at hobe sig op i løbet af weekenden. Vi havde ikke containere nok, og ved en fejl overnattede affaldet desværre i poser uden foran serveringsarealet, og det kan vi godt se det uhensigtsmæssige i, fortsætter han.


Ved en fejl overnattede affaldet desværre i poser uden foran serveringsarealet

Café Korn


Restauranten, som åbnede sidste år, oplyser at den nu har sikret sig at afhentningsaftalerne med affaldsfirmaet er på plads, og at restauranten desuden har skaffet flere affaldsbeholdere, som dyr og fugle ikke kan trænge ind i.




Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce