Annonce
Erhverv

Revisor er blevet burgerboss: - Man kan godt sige, at jeg havde forelsket mig i restauranten

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle blive ejer og chef i en burgerkæde, siger den tidligere revisor Søren Hall Hviid Larsen. Privat foto
Da den ellers populære burgerbar Rumbles i Helsingør gik konkurs i 2019, kastede den nye ejer sig ud i en helt ny profession.

ERHVERV: Det sidste halvandet år har han kæmpet for at vende udviklingen i den forretning, han købte i Stjernegade i Helsingør i 2019.

Søren Hall Hviid Larsen købte på det tidspunkt Helsingørs populære burgerrestaurant Rumbles  i Stjernegade, som trods sin popularitet var konkursramt. Han skiftede sit job som revisor ud med en ny hverdag som burgerboss. Samtidig ændrede Rumbles i Helsingør navn til Bøff Burgerbar.

Strømliner forretningen

-  Udgangspunktet var at strømline forretningen for at forbedre kundeoplevelsen. Et stort fokus har været på at få styr på kædens udseende og procedurer, så restauranternes gæster får samme gode oplevelse ved hvert besøg.

Rumbles var populær i Helsingør, men endte alligevel i en konkurs. Det blev starten på et nyt eventyr. Foto: Lars Johannessen.

– Da jeg købte restauranten i 2019, var der ikke styr på basisforretningen. Der var ingen generelle retningslinjer og procedurer, og budgetterne sejlede. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at kæden skulle være mit næste væksteventyr. Man kan godt sige, at jeg havde forelsket mig i restauranten, som jeg ikke kunne give slip på, fortæller Søren, der ikke på det tidspunkt havde  overvejet at overtage en burgerkæde.

Han havde sit eget revisionsselskab og det var gennem dét, han mødte de tidligere Rumbles-ejere.

– Jeg så muligheden for at redde det, da Rumbles gik konkurs og jeg købte restaurantkædens aktiver for at drive forretningen videre. Og det har jeg ikke fortrudt, selv om det er hårdt arbejde at få den rigtigt op at køre, siger Søren Hall Hviid Larsen.


Jeg så muligheden for at redde det, da Rumbles gik konkurs og jeg købte restaurantkædens aktiver for at drive forretningen videre. Og det har jeg ikke fortrudt, selv om det er hårdt arbejde at få den rigtigt op at køre,

Søren Hall Hviid Larsen, ejer af burgerkæde.


Den nye ejer satser på at vende underskud til overskud i løbet af i år.

– Siden 2019 er salget på restauranterne steget med næsten 50 procent. Samtidig har vi stort fokus på udgiftsstyring,

Bøff burgerbar består af i alt fire burgerrestauranter placeret i foruden Helsingør i Valby, Sydhavn og Hillerød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce